Monthly Archives: marts 2018

Landsindsamling til Kræftens Bekæmpelse søndag d. 8. april 2018.

Kan og vil du bruge et par timer for en god sag, så er du meget velkommen til at hjælpe med at samle ind i Sdr. Felding by og hvis vi bliver mange, så også på landruterne.
Vi mødes kl. 9.30 til rundstykker på Bredgade 35 (missionshuset) og får ruterne fordelt. Herefter samler vi ind fra kl. 10-12.
Giv Inga Bøndergård et praj hvis du vil hjælpe enten i kommentar til dette opslag eller på mobil 20814770. Vel mødt 😊🍀

Herning Kommunes ny By- og friluftskort og VisitHerning appen

I mandags havde to medarbejder fra Herning Kommune en aftale med DagliBrugsen om at stå en time og reklamere/uddele kommunens nye By- og friluftskort. Vi reklamerede samtidig med VisitHerning Appen, der understøtter det trykte kort med digitale oversiger og kort. Der var et gratis økologisk påskeæg til de personer, som viste os interesse og har hentet appen, udtaler Hanne Thomsen-Mühlbrand. Leif Nielsen var en af de første interesserede ved udstillingen, Leif Nielsen er også tovholder i lokalrådets turist udvalg.

Sidste spille runde i billard-turneringen blev så afsluttet i denne uge

Her blev de sidste 3 hold blev færdige og hvilken afslutning det blev til 3 sejre lig med 6 point.
Hold 2 spillede hjemme mod Skarrild og vandt med 6 – 2. Carsten Tværmose vandt med 12,00 i snit, Ernst Pedersen vandt med 9,09 i snit, Brian Fanø vandt med 10,34 i snit og Carsten Yde Jensen tabte med 8,83 i snit. Og dermed blev 2 holdet nummer 2 i deres kreds og det må man sige er tilfreds stillende.
Hold 3 spillede hjemme mod topholdet fra Borris og de blev sendt hjem med et nederlag på 8 – 0.

Møde for Sdr. Feldings borgere om trivsel og sundhed

Herning Kommune har igangsat et projekt “Fremskudt Sundhedsindsats”, hvor Sdr. Felding er udvalgt til at være et forsøgsområde, hvor der vil blive tilbudt et forebyggende sundhedstjek til udsatte borgere i vores område. Forsøget går ud på at få vendt den nedadgående kurve  med antallet af livsstilssygdomme.

Mødet om projektet bliver d. 10. april kl. 17 – 19 i Dagmar Bio, og det er projektgruppen Fremskudt Sundhedsindsats og vores lokale sundhedsudvalg under Lokalrådet der står for mødet. I løbet af den kommende uge vil den viste pjece komme ud i alle postkasser i Sdr. Felding.

Aktive Familier til ølsmagning i Ølgod

Torsdag aften havde Aktive Familier i Sdr. Felding arrangeret en tur til Ølgod Bryghus, hvor der skulle smages på huset forskellige øl og hvor man kunne høre lidt om bryghusets historie. Omkring 40 havde meldt sig til arrangementet, hvor der udover ølsmagningen også var noget lækkert at spise. Der har tidligere været Elværk i bygningen, og da bygningen blev sat til salg i 2005 besluttede en kreds af borgere at købe bygningen og starte på ølbrygning.

Klik på læs mere og se flere billeder 

Krudt til urtehaven

Indsendt af Bitten Römhild tlf. Tlf. 21 63 48 71
Aaskov Rideklub tilbyder, at du kan hente gratis gødning fra vores mødding til din urtehave el. lign. Så kommer der fut i grøntsagerne på helt naturlig vis. Vi giver desuden gerne en trækketur på vores heste til børnene, mens far læsser traileren, baljen eller spanden. I er velkomne til at slutte af med kaffe, saftevand og kage til en meget rimelige priser. Kom forbi rideklubben skærtorsdag den 29. marts fra kl 10-13 på Bjergvej 73, Sdr. Felding. Du er også meget velkommen selv om du ikke henter gødning.

 

Erindringsdans på Engholm.

Vi har igen erindringsdans på Engholm , både i januar og februar spillede Arnfred op til dans med beboere, frivillige og personale, udtaler Tinne G Hartvigsen.
Det er en dejlig aktivitet, som vækker smil og glæde hos alle deltagere. Alle kan være med uanset om man sidder i kørestol, er gangbesværet eller lignende.
Flere synger eller nynner med på de kendte melodier. Erindringsdansen kan kun gennemføres fordi vi har hjælp af vore uundværlige frivillige og nogle pårørende , der kommer og hjælper til. Det er også til stor glæde at Arnfred stiller frivillig op og spiller for os istedet for musik fra cd. Næste erindringsdanse formiddag er tirsdag 27/3.

Tryk “Læs mere” og se flere billeder

Over en mio. Kr. til byforskønnelse i Sdr. Felding

Udkast fra Centerbyplanen for ny parkeringsplads og have-, parkanlæg ned til åen

Byplanudvalget har mandag besluttet at bevilge 1.096.000 Kr. til byforskønnelse i Sdr. Felding. Beslutningen skal dog endelig vedtages i byrådet midt i april 2018.
Pengene skal bl.a. bruges til forskønnelse af midtbyen omkring brugsen og den udvidede parkeringsplads og arealet ned til åen med trappeanlæg og plads til en overdækket scene. Der tænkes også på begrønning af centrale veje i Sdr. Feldings midtby, og forskønnelse ved parkeringspladsen ved Dagmar Bio.
De endelige planer er endnu ikke helt på plads, men det vil der bliver arbejdet videre med i løbet af de næste måneder, hvorefter de endelige planer skal godkendes af Byplandudvalget.
I Lokalrådet er vi meget tilfredse med de nye muligheder, som denne bevilling giver os, og glæder os til det fortsatte samarbejde med Herning Kommune om gennemførelse af byfornyelsesprojektet.

Se referat fra Byplanudvalgets møde 19. marts 2018 side 5 og 6

SFGIF afholder generalforsamling og gymnastikopvisning

Og det starter på onsdag Kl. 19, hvor der er generalforsamling i SFGIF, som afholdes i klubhuset ved station. SFGIF har i gennemsnit pr. år ca. 800 aktive medlemmer og ca. 150 frivillige der sørger for at man har det sjovt og at sportsgrenene kan afvikles. Se mødeindkaldelse her.

På lørdag er der så gymnastikopvisning i Det Legende Hus kl. 15 og frem og det af sluttes med børnediskotek, se indbydelsen her

Billardklubben havde i denne uge 1 sejr og 2 nederlag

Spille runde 20 og anden sidste runde hvor 3 hold var i kamp blev det til 1 sejr og 2 nederlag.
Hold 2 spillede ude mod Varde og det blev til sejr på 6 – 2. Ernst Pedersen vandt med 11,11 i snit, Walter Santini vandt med 10,34 i snit, Brian Fanø vandt med 8,57 i snit og Hans J. Frandsen tabte med 7,21 i snit.
Hold 3 spillede ude mod Grindsted 4 og tabte med 3 – 5. P.C. vandt med 5,26 i snit, Rene Kjær spillede uafgjort med 5,26 i snit, Anders Andersen tabte med 6,06 i snit og Mogens Førrisdahl tabte med 5,89 i snit.
Hold 4 spillede hjemme mod Grindsted 5 og tabte med 5 – 3. Morten Olsen vandt med 7,40 i snit, Kim Bülow spillede uafgjort med 5,40 i snit, Palle Bøjgård tabte med 3,06 i snit og Poul Thomsen tabte med 3,88 i snit.
Indsendt af Henning Knudsen Sdr. Felding Billard Klub