Monthly Archives: marts 2019

Fælleskørsel for demonstration i Herning om minimumsnomeringer

Modtaget fra Dorthe Kristensen – dagplejemor.
Der er en demonstration i Herning for minimums normeringer i vores daginstitutioner lørdag d 6. april kl 13 med mødested på markedspladsen.
Vi er to forældre som har har valgt at gå aktivt ind i den her sag og derfor har vi opfordret alle til at deltage. For at man ikke står der alene, mødes vi ved Det Legende Hus i Sdr Felding kl 12 og kører sammen derfra.
Vi vil jo selvfølgelig gerne have rigtig mange der støtter op om demonstrationen og møder op.

Affaldsindsamling blev en rigtig god “skod” dag i Sdr. Felding

Modtaget fra Dorthe Viborg Sdr. Felding Borgerforening
Borgerforeningen er så taknemlige for den KÆMPE opbakning de fik i dag til den årlige Affaldsindsamling i Sdr. Felding. 42 voksne, 23 børn, 2 hunde mødte op og støttede arrangementet. Udover på dagen har flere borgere også samlet affald forud eller i kommende uge, fordi tidspunktet ikke passede i kalenderen. Den lokale virksomhed Emtelle har ligeså haft 2 medarbejdere til at rydde i industriområdet nogle timer i torsdags.
Arrangementet startede kl. 11 i Dagmar Bio, hvor byens gader blev ……

Husk det er i morgen søndag kl. 11 vi mødes til affaldsindsamling

Fra indsamling i 2016

Mødestedet er Dagmar Bio, hvor der kl. 11 bliver fordelt gader og sække til de fremmødte. Kl 12.15 mødes man igen, hvor det indsamlede affald vejes.
Derefter er Borgerforeningen vært for hygge med pølser og noget at drikke.
Foreningen håber mange vil møde op. Vi ses.

Bestyrelsen i Sdr. Felding Hallen inviterer til arbejdsdag

Og det er fredag den 5. april med start kl. 13.00. Du kan tilstøde arbejdsdagen i løbet af eftermiddagen, såfremt du ikke har mulighed for at møde op fra start.
Kl. 13.00 er der velkomst og arbejdsopgaverne bliver fordelt. Der  afsluttes med “Let aftensmad” kl. 18.00.
Tilmelding kan ske til Rene Pedersen tlf. 51 21 02 12 eller til Nicolai Christensen på nc@dot.dk

Støt en vigtig sag og meld dig som indsamler

Indsendt af Inga Bøndergård
Landsindsamling til Kræftens Bekæmpelse søndag d. 7. april 2019.
Vil du med ud at gå 2 timer for en god sag i Sdr. Felding by og omegn, så er du meget velkommen ! 😊
Vi mødes kl. 9.30 til rundstykker på Bredgade 35 (missionshuset) og får ruterne fordelt. Herefter samler vi ind fra kl. 10-12.
Giv Inga Bøndergård et praj, hvis du kan hjælpe enten i kommentar til dette opslag, på messenger eller på mobil 20 81 47 70. Vel mødt 😊 🍀

Flot initiativ fra tre lokale virksomheder

Tilføjelse: Tage Nielsen fra Vardevejens Kiosk, er en af de tre virksomheder som er med til at betale for reparation af hoppepuden, hans navn var ikke kommet med i artiklen igår, jeg beklager fejlen.

Flot initiativ fra tre lokale virksomheder

  
Billederne viser før og efter lapning
Indsendt af Danni H&P Transport
Som i nok ved blev hoppepuden nede ved SFOén ødelagt for kort tid siden og det gjorde mig rigtig gal og stødt over at folk ikke kunne unde andre at have det sjovt. Jeg ringede derfor til skolen og forhørte mig om de havde en forsikring og at min virksomhed gerne sammen med Dagli´Brugsen og Tage Nielsen fra Vardevejens Kiosk, ville gå sammen om at dække udgifterne til at få det lavet.  Initiativet skal også ses som at erhvervslivet støtter op om skolens uheld og hjælper når vi kan ved at stå sammen. Jeg har i dag modtaget regningen og den vil blive betalt inden for få dage.

Forsøg på indbrud i Brugsen natten til onsdag

Modtaget fra Brandebladet
I forlængelse af gårsdagens politirapport vedr. urmageren: Knap en time tidligere, kl. 00.09, er der gjort forsøg på indbrud i Dagli’Brugsen, der også er beliggende på Bredgade, så politiet betragter det som temmelig sandsynligt, at der kan være tale om den samme gerningsmand. Heller ikke her havde vedkommende dog heldet med sig: Sensorerne ved hoveddøren er blevet aktiveret og skydedøren til butikken forsøgt presset op, men det er ikke lykkedes tyven at komme indenfor i butikken, så heller ikke her er der stjålet noget.

Brugsens parkeringsplads er nu klar til brug.

Indlæg Brugsens formand Lars Svane
Efter en ihærdig og professionel indsats fra JPK, har vi nu fået etableret en stor parkeringsplads til Dagli’Brugsen i Sønder Felding. Efter nedrivningen af den gamle brugsbygning skulle et kæmpe hul på over 1100 m² fyldes op med sand. Adskillige medlemmer har deltaget i arbejdet med at komprimere den store mængde sand, så vi fik en god bund at arbejde på. Stor tak til de, som har ydet en indsats. Det er dejligt med engagerede medlemmer, og hjælpen betyder, at vi har sparet …..

Ruden holdt, gerningsmanden forsvandt

Modtaget fra Brandebladet
Kl. 00.59 natten mellem tirsdag og onsdag er der forsøgt indbrud hos guldsmed og optiker Kurt Nørgaard på Bredgade i Sdr. Felding.
Et vidne så en mand, der beskrives som ca. 170 cm. høj, muskuløs og iført en sort hættetrøje og grå bukser, kaste en sten mod butiksruden, som imidlertid modstod ”attentatforsøget”.
Manden valgte at løbe fra stedet, da han fandt ud af, at han var blevet spottet, men en tilkaldt politipatrulje kunne konstatere, at der lå en flise placeret i betænkelig nærhed af butikkens facadevindue.
Eftersom det ikke lykkedes gerningsmanden at knuse butiksruden, er der ikke stjålet noget fra stedet.