Monthly Archives: marts 2019

Se filmen Qeda -Kl. 19.00 i aften i Dagmar Bio

I 2095 er kloden oversvømmet og ferskvand en mangelvare. I København har efterretningschefen Fang Rung delt sig i to, så hans anden halvdel, Gordon Thomas, kan rejse i tiden som QEDA-agent. Thomas opsøger i 2017 Rungs kones mormor, forskeren Mona. Hun forudså miljøkatastrofen og fandt en løsning, men omkom, før hun kunne dele sin forskning. Da Thomas ikke vender tilbage fra 2017, må Rung følge efter.

Måske er det ved at blive forår😍

Nu er køerne på Søgård Andelsbrug ihvertfald kommet på græs igen.
Se lille filmklip her  IMG_2339  eller på Facebook her
Og se flere billeder ved klik under her.

Årets gymnastikopvisning i hallen blev en kæmpe publikumssucces

Sdr. Feldings Efterskole gymnastikhold

Der var 485 betalende gæster, plus børn under 12, trænere og gymnaster. Vi regner med at Det Legende Hus tog imod 900 personer på en flot lørdag med skønne opvisninger af dygtige gymnaster, både vores 6 lokale hold og 4 gæstehold, skriver formand for gymnastikudvalget Laila Nielsen. Tidsplanen holdte, og det et stolt gymnastikudvalg med en god fornemmelse dagen derpå bare .. FEDT slutter Laila og rigtig godt gået skriver redaktøren👍👍👍.
Se mange flere billeder, desværre ikke så mange af lokale hold da redaktøren først var fremme ved 17.30-tiden🙁.

Fristedets og skolens børn var kede af det her fredag morgen

Den populære hoppepude er lige startet op efter vinteren. Desværre har der mellem torsdag kl. 17 og fredag kl. 8 været en eller flere, som har ‘brændt dæk af’ på hoppepuden. Det ligner meget scooter-spor. Sporene er spredt hen langs kanten af hoppepuden og der er desværre brændt flere huller i hoppepuden. Sådan en hoppepude koster mange penge – men glæder også mange.
Hærværket er meldt til politiet, og vi håber at I, kære Sdr. Felding borgere, igen vil være med til at holde øje med Fristedets og Skolens områder. Skal du på gåtur, så slå gerne et slag forbi skolen. Det kan have en stor præventiv effekt, hvis der ofte kommer folk gående forbi.
PS: ved du hvem der kan stå bag hærværket, så kontakt Politiet eller Sdr. Felding skole.

Bestyrelsen i Sdr. Felding Hallen inviterer til arbejdsdag

Og det er fredag den 5. april med start kl. 13.00. Du kan tilstøde arbejdsdagen i løbet af eftermiddagen, såfremt du ikke har mulighed for at møde op fra start.
Kl. 13.00 er der velkomst og arbejdsopgaverne bliver fordelt. Der  afsluttes med “Let aftensmad” kl. 18.00.
Tilmelding kan ske til Rene Pedersen tlf. 51 21 02 12 eller til Nicolai Christensen på nc@dot.dk
Arbejdsdag i Sdr. felding Hallen

Sdr. Felding Billard Klub spillede sidste kamp i turneringen

Vi havde som sagt 3 hold med i turneringen og det er gået over alt forventning, vi kunne godt ønske os et par hold mere til turneringen til næste år.
Her i sidste spille runde var alle 3 hold i kamp og der blev point til alle 3 hold med 2 sejre og 1 uafgjort.
Hold 1 spillede ude mod Sdr. Omme og det blev til en uafgjort 4 – 4 og dermed slutter holdet på 1 pladsen og rykker dermed op i Vest serien. Henning Knudsen vandt med 17,39 i snit, Krut Eg vandt med 11,11 i snit, Leif Simonsen tabte med 12,54 i snit og Anders Andersen tabte ….

Syng, spis og snak arrangement i Det Legende Hus

Skriv og foto af Grethe Kamstrup
Danske Seniorer Sdr.Felding og Sdr.Felding Kulturforening, var i aftes arrangører af et rigtig hyggeligt arrangement, ”Syng, spis og snak”, hvor den Jyske Sangskole og Herning Biblitekerne deltog.
Fra Sangskolen kom Oliver Dyrholm og Morten M.Hansen, to unge mennesker der spillede til sangene og det gjorde de virkeligt godt. Fra Biblioteket kom Dorthe Grout og Brian Brun Hansen, som fortalte om sangene. Sangskolen og biblioteket havde valgt de sange, som vi skulle synge. Der var sange ….
Læs mere og se mange flere billeder

Beretning om en sej ung Sdr. Felding pige og mor til tre

Grethe Kamstrup har skrevet:
Dorthe Lind Jensen er datter af Inger og Bjarne Lind Jensen. Hun er født den 29 .november 1981 i Sdr.Felding. Dorthe er blevet bosiddende i sin hjemby, for som hun fortæller, hun er bare aldrig kommet videre, men er også meget glad for, at bo her i Sdr.Felding.
Dorthe traf sin mand Hans Enevoldsen i 2002. Hans er landbrugsuddannet fra Borris Landbrugsskole og idag er han ansat ved “Bounum maskinstation”
Parret flyttede til Præstevænget her i Sdr.Felding i 2003, …..

Hashhandlere i Herning

To mænd fra Sdr. Felding blev tirsdag kl. 20.37 snuppet i besiddelse af hash på Banegårdspladsen i Herning.
Den ene, en 23-årig mand, blev fundet i besiddelse af 32,8 gram hash, som han fastholdt var til eget forbrug, samt en ulovlig foldekniv. Han vil blive sigtet for begge dele. Den anden, en kun 16-årig dreng ligeledes fra Sdr. Felding, blev fundet i besiddelse af 6,86 gram hash, der i lighed med den 23-åriges blev konfiskeret.

 

Colatyve i klubhuset

I tidsrummet fra kl. 19 i torsdags til fredag formiddag har der igen været indbrud i Sdr. Felding GIF’s klubhus på Sdr. Feldingvej. En rude er knust, og der er rodet rundt i klubhuset, hvorfra der er stjålet 2 kasser Coca Cola samt en ukendt mængde slik.
Indbruddet er først anmeldt tirsdag.