Monthly Archives: april 2019

Mød mig på Cassiopeia

På onsdag kl. 14.00, kan man i Dagmar Bio, se den gamle filmklassiker “Mød mig på Cassiopeia”
Og det er med kendte skuespillere som Poul Richhart, Bodil Kjær, Lily Broberg og Hans Kurt m.fl.
Det er Danske Seniorer i Sdr. Felding der står som arrangører af filmforvisningen.
Klik  her og se mere

Stor tilslutning til påskens distance ridning i flot solskinsvejr

Det er Aaskov Rideklub der afholder Aaskov Ridtet med 65 heste og ryttere. Distancerne er er fra 17 km til 84 km, og de rides ude i Borris Skydeterræn.
Ridestævnet i påsken har ifølge formand for rideklubben Bitten Römhild været afholdt mere end 30 gange. Og der er noget at organiserer med så mange ryttere, hvoraf mange har overnattet på stedet og alle har hver deres indhegning. Der er også tilknyttet dyrlæger, dommere, sekretariat med en del frivillige og så er der cafeteriet i den ene ende af hallen som også skal bemandes.
Se mange flere billeder

Spændende gæst i Sdr. Felding

Tirsdag kom Matti Järvinen, fra Sverige til byen, hvor han havde lejet sig ind i min (Mogens) mini lejlighed. Matti har den meget interessante hobby at han rejser rundt i Europa og besøger interessante biografer, og i den forbindelse havde han også hørt om Dagmar Bio. Han så filmen Jumanji tirsdag aften, og selvom filmen faldt lidt uden for hvad han normalt ville se, så nød han at side i biografen og roste salen og de gode lydforhold der er. Ligeledes roste han også den gode modtagelse han havde fået i biografen, hvor han fik fortalt hele Dagmar Bio´s historie.
Matti har besøgt 1.257 biografer i 13 lande i Europa de sidste 13 år, og udover de nordiske lande har han bl.a. også været i Portugal og Moldova og besøgt biografer der.
Matti går med krykker fordi han som lille var ramt af polio. Men det forhindre ham ikke i at rejse rundt med bus og tog.

Gospel Kids besøgte Søndagscafeen

 
Skrevet af Grethe Kamstrup
Søndag den 14. april, havde Søndagscaféen på Engholm besøg af Gospel Kids under ledelse af Organist Elsebeth Kvistgaard, de underholdt en halv times tid. Det var nogle rigtige dygtige kids. De havde en meget travlt dag. De sang til morgengudstjenste i Sdr.Felding Kirke kl 09,30 og efter ca´feen, som var kl 14,00 skulle de synge i Troldhede Kirke senere. De mange, som var mødt op på Søndagsca´feen fik en dejlig oplevelse.
Klik læs mere og se flere billeder

Stor fangst på førstedagen af den nye fiskesæson

Foto: Allan West

Og det var formanden for Sdr. Felding Lystfiskerforening, Henrik Jensen, der fik den halet ind tirsdag formiddag. Fisken havde en længde på 95 cm ogvejede 8,5 kg. Efter rygning af fiske bliver den den parteret og lagt i fryseren, dog vil noget af den blive spist her i påsken udtaler Henrik Jensen. Der er mange lystfiskere på besøg ved Skjern Å i år, nok også fordi den nye sæson falder sammen med påsken. Sæsonen for laksefiskeri i Skjern Å er frem til 15. oktober.

Årets Naturvandring med Karen-Louise Schmidt som guide

Og det er lørdag d. 15. juni 2019, hvor vi vandre fra Arnborg til Sdr. Felding og skal se og høre rigtig meget om naturen, historien og kulturen i om omkring Skjern Å. Se program her.
Karen-Louise er født og opvokset i Aalborg, hvor hendes far var direktør på et teglværk.  Her var hun og hendes søskende tit med ham og fulgte produktionen af tagsten og mursten . Hun var også blå spejder og fik smag for udelivet, hvilket der var brug for da hun senere blev ungdomsleder i Natur og Ungdom, som er en organisation under Danmarks Naturfredningsforening.
Den første uddannelse Karen-Louise tog var en læreruddannelse med biologi som speciale, og senere har hun læst ….

Lade nedbrændte

Modtaget fra Brandebladet
Palmesøndag kl. 11.17 blev brandfolkene fra Falck i Sdr. Felding kaldt ud til en brand i en halmlade på Drongstrupvej nordøst for Sdr. Felding.
Da laden var fuld af halm, så er næsten umuligt af slukke, når det brænder, valgte brandfolkene at lade laden udbrænde, men man overvågede, at brande ikke bredte sig, så først efter ca. 2 timers kontrolleret nedbrænding blev branden slukket.
Ifølge politiets oplysninger var det en gnist fra et halmfyr, der havde antændt branden. Fyret står ganske vist ca. 50 meter fra arnestedet, men det passer til vindretningen.
Se også billeder i Herning Folkeblad

Spritbilister stak af fra uheld

Modtaget fra Brandebladet
Lørdag kl. 18.33 fik politiet anmeldelse af et færdselsuheld i krydset Gl. Skolevej/Sdr. Feldingvej nord for Sdr. Felding. Her var en sølvgrå VW Passat af ældre dato, der kom kørende ad Gl. Skolevej i østlig retning, kørt ud på Sdr. Feldingvej uden at overholde sin ubetingede vigepligt, hvorved den ramte en anden bil ført af en 29-årig kvinde fra Videbæk, der kom kørende mod sydøst.
Den sølvgrå Passat forsvandt fra ulykkesstedet, og det viste der sig at være en grund til: Da en politipatrulje senere fik opsporet bilen, fandt politifolkene samtidig to mænd, som bege var påvirket af spiritus, en 61-årig mand og en 55-årig mand, begge fra Sdr. Felding. Hvem af de to, der havde ført bilen, kunne politiet ikke få svar på, så det skal yderligere afhøringer samt tekniske undersøgelser af bilen forsøge at klarlægge.
Ingen af de involverede kom noget til ved uheldet.

Optimisme på Sdr. Feldings Efterskoles generalforsamling

Endnu engang en generalforsamling, hvor man kunne mærke at det går rigtig godt på efterskolen. Formand og forstander var meget tilfredse med udviklingen, der har i det forløbne år fuldt hus på skolen, hvilket giver 122 årselever og et solidt økonomisk resultat på 773.800 Kr., og det er mere en en fordobling i forhold til sidste år. Men det er også nødvendigt med et rimeligt stort overskud pointerede formanden Jan Andersen, da de skal have opbygget en større egenkapital for at kunne låne til nødvendige og ønskede investringer på efterskolen.
Også forstander Asbjørn Lyby kunne ønske …..

Gårdbrand ved Karstoft

Modtaget fra Brandbladet
Brandfolk fra i Sdr. Felding og Falck Brande blev torsdag eftermiddag kl. 16.26 kaldt ud til en gårdbrand på Vestergårdsvej ved Karstoft. Meldingen lød på, at der var fare for gårdens svinebesætning, men branden begrænsede sig til tagkonstruktionen over en del af en lade. Politiet har også fastslået brandårsagen: Det var et ladeapparat til en minilæsser, som havde fået antændt noget halm på ladens gulv.