2020 har været et super år for Dagli`Brugsen

Der er travlhed også for uddeleren i Dagli`Brugsen

I forhold til 2019 så har der i 2020 været en omsætnings fremgang på omkring 10%.
Og for december 2020 var der en omsætnings fremgang på 40%, hvorfor også Dagli´Brugsens uddeler Mads Ramskov Hansen har svært ved at få armene ned.
En stor del af æren for den store omsætningsfremgang kan nok adresseres til corona-epidemien, men også at mange, ifølge Mads, har fået øjnene op for at det ikke er dyrere at handle i sin nærbutik end i andre butikker, hvis man regner biludgifter med ved at handle udenbys, desuden er der også flere der har givet udtryk for at det er vigtigt at ….

støtte op om vores tilbageværende butiksliv i Sdr. Felding.
Mads påpeger også at de i butikken er blevet bedre til at holde hylderne fyldt op, så kunderne sjældent går forgæves efter varer.
Coops nye betalings app, hvor man får 15% rabat på de fleste økologiske varer, har betydet at økologisalget er vokset rigtig meget, og mange har fået øjnene op for at økologivarerne ikke er ret meget dyrere end de traditionelle fødevarer.
Også Dagli`Brugsens ”Ja tak” tilbud på Facebook har givet en rigtig flot omsætnings fremgang for Dagli`Brugsen.
På spørgsmålet om de i Dagli´Brugsen har haft tilfælde af corona-smittede blandt personalet, er svaret at det har de indtil videre ikke.
Generelt er kunderne flinke til at holde afstand og bruge mundbind, dog vil Mads gerne opfordre til at hyggesnak som ikke forgår med 2 meters afstand, forgår udenfor Dagli´Brugsen, da butikken ellers kan risikere at få en bøde for ikke at overholde myndighedernes afstandskrav.
Der har ikke været de store investeringer i 2020, udover et par ekstra kølere, så der er mere plads til pålægsvarer pga. det større salg. Heller ikke næste år forventes der større investeringer.
Der er i alt 24 ansatte, hvoraf de 4 er fuldtidsansatte.
Den nye betalings app er blevet taget godt imod, 2,6% af salget forgår ved at kunderne selv scanner varer ind og betaler med app.
Og så er der rigtig mange der kører varerne igennem kasseapparatet og betaler med app-en.
Så alt i alt en meget positiv oplevelse at snakke med Mads Ramskov Hansen om Dagli´Brugsen.