Tyv gik i fryseren

Modtaget fra Brandebladet
I tidsrummet fra søndag d. 14. februar kl. 17 til tirsdag d. 16. februar kl. 8 har der været indbrud i et hus på Mågevej i Sdr. Felding.
Et af husets vinduer er blevet underboret, hvorefter tyven ved hjælp af værktøj har kunnet dreje den indvendige vrider og derved åbne vinduet.
Fra huset er der stjålet forskellig elektronik, bl.a. en iPhone, men tyven var tilsyneladende også sulten; vedkommende har i hvert fald også været i fryseren for at forsyne sig med forskellige madvarer.