Hilsen fra Bussens Venner i en corona-tid

Modtaget fra Martin Arnbjerg
Det sidste år med Corona har vendt op og ned på næsten alle aktiviteter i vort samfund.
Vi kan ikke samles, vi må heller ikke besøge hinanden for meget og så videre. Vi havde håbet, at alt dette ville være overstået her i foråret, men det er det ikke.
Bussens Venner kan ligesom andre foreninger ikke holde generalforsamling. Den siddende bestyrelse har sagt, at de godt vil tage en periode mere, så vi fortsætter. Men vi har ikke mulighed for at få kontakt med vore medlemmer, så de …

kan få fornyet deres medlemskab. Det er vi rigtig kede, af og det er ærgerligt for foreningen, da kontingentet er med til at holde bussen i drift. Vi opfordrer derfor vore medlemmer og i øvrigt alle, der synes, det er en god idé, at Engholm har en bus, der kan være til glæde for Engholms beboere, til at forny deres medlemskab. Det kan gøres ved, at man henvender sig til en af bestyrelsens medlemmer. Kontingentet er kun 50 kr. pr. person.
Venlig hilsen
På Bussens Venners vegne
Laila Pedersen, Niels Chr. Hansen (Niller), Birgitte Jensen, Poul Erik Mikkelsen og Martin Arnbjerg.