Lastbil med slamsuger kørte i grøften

Politirapport modtaget fra Brandebladet
Tirsdag kl. 14.16 fik politiet melding om et færdselsuheld på Skjernvej mellem Skarrild og Sdr. Felding.
Her var en slamsuger ført af en 68-årig mand fra Fasterholt, som var på vej i østlig retning, kommet så langt ud i rabatten, at chaufføren havde mistet herredømmet over køretøjet, som derfor kørte i grøften og fortsatte ca. 100 meter, inden det blev bragt til standsning.
Til alt held var slamsugeren tom, så der var ikke fare for udslip, og der skete kun begrænset materiel skade på slamsugeren, mens den 68-årige chauffør slap uskadt fra uheldet.