Så er der lidt nyt fra Vardevejens Diner 151

Tekst og billeder modtaget fra Grethe Kamstrup
En ildsjæl er vendt hjem til Sdr. Felding efter 20 og har åbnet det lille spisested på Vardevej.
Vicki Laila Arbjerg er Mor til Josephine 20 år og til Kaiser 14 mdr.
Vicki er opvokset i Struer og bor nu igen i Sdr. Felding.
Det var for 20 år siden hun mødte manden der er far til Josephine på den lokale bodega restaurant Klods Hans, hvor hun dengang turnerede land og rige tyndt som kvindelig DJ.
Hun mistede begge sine forældre …

og en bror i en meget ung alder.
De var alle misbrugere og døde desværre af det.
I stedet for, at sidde alene hjemme juleaften drog hun ud til div. væresteder for hjemløse og tilbød sin hjælp med, at lave mad og serverer et lækkert måltid for dem. Hendes første idé var at lave en lille Cafe, hvor der skulle være plads til den hjemløse kunne komme uden at føle sig forkert, og spise noget hjemmelavet mad – alle har ret til god mad. Hun følte sig godt tilpas med at lave mad, der gjorde en forskel.
For seks år siden mødte hun Jan Hansen hos en veninde og de to blev efter 4 år kærester og Jan er far til Kaiser, han er som hende en ildsjæl og har det sådan, at der ikke er langt fra tanke til handling. Derfor blev tanken om et lille spisested til, så da Jan ved en tilfældighed stødte på lokalerne på Vardevej, så de muligheden for at hendes drøm kunne blive til virkelighed og hun kunne blive selvstændig.
Når hun selv var inde at spise burgere og pomfritter, blev hun opmærksom på hvor meget der gik til spilde. Hun går meget op i madspild, men også at kunderne blev mætte. Hun ville prøve at præcisere mængden af både brød og pomfritter. Noget der også betyder meget for hende er at det skulle være frisk og så lidt frost som muligt. Det betød jo også meget for hende at forretningen skulle overleve.
Men når hun ikke hverken var uddannet kok eller slagter, måtte hun søge på google og YouTube for at finde den rigtige måde. Som det første hver morgen vejer, former og presser hun i hånden den mængde der passer til burgerbollen. Hvis folk klager er det absolut ikke negativ for hvis ikke kunderne fortalte hvad de syntes var forkert kunne hun jo ikke rette på det fortæller Vicki.
Hun er meget glad for sin velkomst her i Sdr. Felding og håber også at hendes lille spisested bliver taget godt imod. Corona tiden har ikke været nemt for mange siger hun, men håber at hendes lille spisested kan blive der hvor man sætter sig ind og hygger sammen om noget godt mad, det er hendes store ønske for Diner151.
Hun er derfor flyttet her til Sdr. Felding for og kunne være tilstede 100% i sin lille Diner151.
Det har været en stor glæde for mig at skrive om en ildsjæl, som er kommet så langt, selv om livet ikke altid har været så let.