BLOMSTERPIGEN OG ELEVEN

Tekst og foto Grethe Kamstrup
At sommeren går på hæld kan ses i vores Dagli’Brugs. Tidlig om morgenen møder jeg. Tina Hesselvig Pedersen (47 år) med vandslangen og altid med en frisk kommentar og godt i gang med at vande alle disse skønne blomster som pryder indgangen til Brugsen.
Tina blev ansat i DaglíBrugsen den 1/1 2011 til netop at varetage blomsterafdelingen. Hun er dygtig til at finde de blomster som passer til årstiden og som falder i kundernes smag.
Man kan opleve Tina mange andre steder i butikken, hun går med ind overalt hvor hun …

kan gøre nytte, møder hende ofte i kasselinjen.
Tina nyder sammenholdet og det gode arbejdsmiljø kollegaerne i mellem.
Hun er dejlig positiv og har et skønt humør og alle føler sig godt tilpas i hendes selskab og hun giver gladelig sin viden om blomster videre til os.
En anden der er en gevinst for DaglíBrugsen er Mathilde Dalager Jensen (20 år). Hun har været i butikken siden starten af 2017, hvor hun begyndte som ungarbejder på grund af allergi i et andet fag.
Hun er en frisk ung pige der havde mod på at prøve noget andet, og hun faldt så godt til at hun den 1. maj 2020 blev elev i brugsen og skulle varetage frugt og grønt, hun er også at finde overalt i butikken også ved kassen, hun trives godt blandt sine kollegaer og er en dejlig medarbejder ved jeg,
Hendes hverdag fyldes også med fagligrelateret opgaver, som hun kan bruge i forbindelse med sin uddannelse til salgsassistent.
Vores uddeler Mads er god til at give hende en del opgaver, som jeg kan mærke udvikler hende. I dag kan hun tage bestemmelser og skal ikke hente tilladelse.
Hun er et menneske der har let til smil og er godt lidt blandt kunderne. Det bliver spændende hvad hun vil udarte sig til efter endt uddannelse.