Henrik Breiner Pedersen fra Sdr. Felding udtaget til VM i Belgien

Landstrænerne har i dag udtaget de cykelryttere der skal til VM på landevej i næste uge i Belgien. Blandt dem er Henrik Breiner Pedersen fra Sdr. Felding, der tidligere har cyklet i Herning Cykel klub, men som i dag cykler på Team NPV Carl Ras Roskilde Junior. Henrik er den eneste 1. års rytter der er udtaget fra Danmark og dermed en af de yngste i feltet.

Her er meddelelsen fra Danmarks …..

Cykel Union:
JUNIOR HERRER:
Linjeløb:
Carl-Frederik Bévort (Team ABC Junior)
Gustav Wang (Team ABC Junior)
Poul Holten Andersen (Team ABC Junior)
Simon Dalby (Mascot Workwear)
Henrik Breiner Pedersen (Team NPV Carl Ras Roskilde Junior)

Enkeltstart:
Carl-Frederik Bévort (Team ABC Junior) – DM TT 2021
Gustav Wang (Team ABC Junior) – DM TT 2019 og 2020

Her kan ses meddelelsen Team NPV Carl Ras Roskilde Junior sendte ud, da Henrik i denne sæson skiftede til teamet:
Ny førsteårsrytter på teamet er HENRIK PEDERSEN
Henrik har cyklet, siden han var syv år. Siden 2016 har Henrik kørt i Herning Cykle Klub, og i løbet af sin første sæson som licensrytter blev han allerede danmarksmester to gange. 
Henrik fortæller: ”Jeg glæder mig til at køre for Team NPV Carl Ras Roskilde Junior, da det er et utroligt stærkt hold med nogle vigtige kerneværdier og med et godt hold bagved. Når man hjælper hinanden, kan man få bedre resultater ud af løbene.”  
Henriks mål for 2021 er at være med til at vise, at teamet er et af de bedste teams i Europa ved enten at hjælpe holdet til en eller flere store sejre eller selv tage nogen. Med sig har Henrik også en række flotte sejre, blandt andet:  
Klassementssejr i Fredsløbet i Tjekkiet 2019 (Course de la Paix/zavod miru nejmladsich) + Ungdomstrøjen + Den lyserøde 
Etapesejr i International Beglian Youth Tour/ 2. Plads I klassementet 2019  3. Plads Første U19-løb (Uno-x cup Tønder) 2020

Henrik er 16 år, bor i Sønder Felding syd for Herning og går på STX på Herning gymnasium, hans forældre er Lotte Kristensen og Kalle Pedersen.

 

Om udtagelsen til VM siger juniorlandstræner Michael Berling: ”vi kommer ikke til Belgien som favoritter, vi kvalificerede os sågar også kun fuldt på det yderste mandat. Men når det er sagt, så er planen at køre et offensivt cykelløb, og derfor har jeg samlet et stærkt hold, bestående af ryttere der gennem nation cup løbene har vist deres værd, til netop denne opgave. Jeg forventer at vi kommer til levere som hold, så må vi se hvor langt det rækker i forhold til de stærke nationer. I forhold til enkeltstarten, har Carl-Frederik og Gustav været de bedste enkeltstart ryttere i U19 klassen gennem de sidste to sæsoner, hvor de er slutter 1 og 2 ved DM både i 2020 og 2021.”.