Red Bull-tyve fanget

Politirapport modtaget fra Brandebladet
Personalet i Dagli’Brugsen på Bredgade i Sdr. Felding valgte onsdag formiddag at kalde politiet til butikken, hvor 2 mistænkelige personer luskede rundt. Frygten var, at parret ville stjæle fra butikken, og mistanken viste sig at være berettiget: Ud fra overvågningsbillederne kunne det fastslås, at der var tale om de samme to personer, som torsdag d. 7. oktober mellem kl. 21.09 og 21.15 stjal ca. 200 dåser energidrik fra butikkens varegård.
Der viste sig at være tale om en 20-årig kvinde fra Sdr. Felding og en ….

25-årig mand fra Herning, og en ransagning af parrets adresse bragte da også både den kuffert, de havde benyttet til at transportere de mange dåser Red Bull i samt en del af de stjålne energidrikdåser for dagen.
Parret blev sigtet for tyveriet og derefter løsladt, men det var ikke det sidste, personalet i Dagli’Brugsen hørte til dem onsdag: Allerede kl. 13.25 måtte de tilkalde politiet igen, da parret vendte tilbage til butikken og skabte uro og utryghed blandt kunder og personale. Det resulterede i, at de begge blev bortvist fra stedet med besked på ikke at komme tilbage foreløbig.