Møde for Sdr. Feldings borgere om trivsel og sundhed

Herning Kommune har igangsat et projekt “Fremskudt Sundhedsindsats”, hvor Sdr. Felding er udvalgt til at være et forsøgsområde, hvor der vil blive tilbudt et forebyggende sundhedstjek til udsatte borgere i vores område. Forsøget går ud på at få vendt den nedadgående kurve  med antallet af livsstilssygdomme.

Mødet om projektet er imorgen tirsdag d. 10. april kl. 17 – 19 i Dagmar Bio, og det er projektgruppen Fremskudt Sundhedsindsats og vores lokale sundhedsudvalg under Lokalrådet der står for mødet.