Stort modeljernbaneprojekt er under opførsel

I en lejlighed på Postgården i Sdr. Felding er Kaj Schmidt igang med opbygningen og en større modeljernbane. Alt bliver lavet af Kaj, herunder et større bjergmassiv som togene kan kører ind under og igennem. Der er også en stor remise der ligner Remisen i Brande.

Kaj er født og opvokset på Sjælland, hvor han også har boet det meste af sit liv indtil han blev pensionist i 2011, hvorefter han flyttede til Postgården i Sdr. Felding. Kaj blev uddannet som kobbersmed i 1962, og var derefter i flyvevåbnet i 15 år som mekaniker og flyingeniør. Senere har Kaj været kvalitetschef i flere store danske virksomheder, bl.a. Radiometer. Fra 1984 havde Kaj mange år eget firma der udarbejdede …. ISO-certifikater til interesserede virksomheder.
Udover at bygge modeljernbane, er Kaj meget ingageret en togklub i Herborg og han er Fællesbo´s repræsentant for Sdr. Felding. Fællesbo er ejer af Postgården og en del andre lejligheder i Sdr. Felding.
Om vinteren går turen til nogle venner i Østrig hvor det er alpin skiløb der er på dagsordenen.