Vardevejens Kiosk bliver igen overtaget af Gitte og Tage Nielsen

Skrevet af Grethe Kamstrup
Gitte og Tage er et helt utroligt par, der har holdt sammen siden “Konfirmationsalderen”. De er to aktive mennesker der hører til i Sdr. Feldings bybillede og med rette. Under her kan i læse lidt om Gitte og Tage, som altid er sammen, om det hele.
To børn har de, en datter og en søn, samt en skøn svigerdatter og så er der kommet tre dejlige børnebørn til.
Tage blev udlært som autolakerer i 1979 og blev selvstændig i 1982 i Billund, og overtog senere autolakeriet på Bjergvej 49 i Sdr. Felding. I 2002 overtog deres søn, Peder Nielsen, Sdr. Felding Autolak.
Deres datter Laila Gydum Nielsen er fodplejer på Skovbjergvej 22 i Sdr. Felding, derud over arbejder hun på Tjørringhus i Herning.
Begge deres børn har fra barnsben lært, at være aktive ligesom forældrene.
Gitte og Tage overtog Q8 i 2002, hvor Gitte blev souschef og passede kontoret. I 2012 blev tankstationen lavet om til F24, hvor Tage blev ansat som visevært, derudover er ….. Tage også blevet visevært for F24 anlægget på motorvejen ved Søby.
I 2016 var Tage så uheldigt, at få flere diskusprolapser, men det stoppede ikke det dygtige par. De blev enige om, at så kunne de jo leje den store butik ud, hvorefter Tage indrettede ”Den lille “Butik” i den samme bygning.
Det var meningen, at Tage kun skulle have åbent et par timer om formiddagen og ligeså om eftermiddagen. Tage var fra 2002 formand for Sdr. Felding Hytte- og Campingplads, og campinggæsterne kunne komme og booke pladser og hytter i det korte tidsrum butikken havde åbent. I 2017 stoppede Tage som formand, men er stadig i bestyrelsen, og han er nu betalingsformand, dvs. at camping folket stadig booker hytter og pladser hos ham. Det med kun at holde åbent et par timer om dagen holdt ikke, da der var for mange, som handlede i Den lille Butik.
Gitte meldte sig ledig den 1/8 2016 og blev genansat den 2/8 2016, så de kunne forsætte med, at arbejde sammen.
Nu da deres lejer er flyttet ud, flytter det aktive par tilbage til den store “Butik”, og de vil så leje det lokale ud, som har været pizzeria, samt Den lille Butik.
Søndag den 15 juli holder de lukket, da der flyttes ind i den store, nu istandsatte butik, som åbner mandag den 16. juli kl. 06.00.
Åbningstiderne er på hverdage fra Kl. 06.00 til Kl. 19.00. Søn- og helligdage fra 07.00 til 19.00.
Gitte udtaler: Kig ind og hvad vi ikke har – prøver vi at skaffe.