Info fra uddeleren Martin Iversen

Så er det igen tid til info fra uddeleren.

Sommerferien nærmer sig sin afslutning, og det samme gør byggeriet af den nye butik.
Alt går som planlagt med byggeriet. Lige pt. har vi langt den største del af varerne på plads, og vi mangler ”kun” de friske varer, som ikke kan holde sig ret lang tid (frugt, mælk, blomster m.m.)
I uge 31 sættes en stor del dekorationen op inde og udenfor butikken. Der bliver også opstartet køl og frost i butikken, så vi kan få de varer fyldt ind.
I uge 32 installeres kasseterminalerne og …flaskeautomaten. Vi får to store kassesluser og en lille kvikkasse, så vi nemmere kan betjene vores kunder. Flaskeautomaten er ny, og har den nyeste teknologi (den gamle flaske automat er ved at være udtjent)
Tirsdag uge 32 skal vi have lagt fortov rundt om butikken. Hvis du har mulighed for at hjælpe nogle timer, hører vi gerne fra dig. Sdr. Felding Brugsforening er en lokal forening, og de penge vi sparrer, beholder vi lokalt til nye tiltag i butikken, eller støtte til lokale arrangementer.
I uge 32 tænder vi også klimaanlægget i den nye butik. Det gør at vi altid vil have en behagelig temperatur i butikken, og ikke have de høje temperaturer vi oplever i ”den gamle” butik.
Uge 33 kommer til at gå med at få de sidste varer på plads, og få styr på de sidste ting.

  1. 16+17 august holder vi helt lukket i begge butikker. Det er nødvendigt, da alt vores IT skal fjernes fra den gamle butik, og installeres i den nye. I lukke dagene vil vi hverken kunne sælge varer, udlevere medicin og bestillinger, eller udlevere pakker. Post Danmark flytter deres pakker til Købmanden i Skarrild, men GLS, BRING og DAO´s pakker bliver lagt på lager, og kan først udleveres fra d. 18/8. Vi håber på Jeres forståelse.
  2. 18/8 er vi klar til KÆMPE åbningsfest fra kl. 8.00. Vi giver 20% rabat på næsten alle varer, så vi håber på at se hele Sdr. Felding og omegn til åbningsfesten. Det endelige program bliver offentliggjort i ugeposten i uge 32. Vi hejser byflagene rundt om byen, og håber, at alle der har mulighed for at flage, vil gøre det. Det bliver en festdag for HELE byen. Det er jo DIN butikJ

Det er også fra d. 18/8 vi ændre vore åbningstider lidt. Der har været flere ønsker om, at vi kunne åbne lidt før. Derfor er åbningstiderne fra d. 18/8 7.15-20.45 – alle ugens dage.

Der vil de næste par uger blive solgt en del varer ud fra ”den gamle” butik. Vi håber på jeres forståelse, da det er nødvendigt at skære lidt ned, og flytte nogle varegrupper, så vi bliver 100% klar i den nye butik.

Ellers glæder vi os helt vildt til at viser Jer JERES nye butik. Det bliver klart området største og flotteste.

Vi ses lokalt i DIN butik

For yderligere information kontakt Uddeler, Martin Iversen