Buschaufføren og kørelæreren

Indlæg af Grethe Kamstrup
Interview med Sonja og Leif Thomsen.
Leif flyttede fra Stakroge til Sdr. Felding i 1960, fordi han havde mødt en pige fra derfra. Leif vidste dog ikke lige hvad han skulle give sig til. Så derfor tog han kørelæreruddannelse til almindelig personbil i oktober 1960, købte bil og startede køreskolen i Sdr. Felding, da der ingen køreskole var i byen.
Leif var så heldig, at uddeler Jessen i Sdr. Felding Brugs, op til jul manglede en medhjælper , så kunne han arbejde der, samtidig med at han opbyggede sin forretning. Derved kom han til at kende mange flere i Sdr. Felding, end han på forhånd gjorde. Men ret hurtigt kom der gang i køreskolen med masse  ….af køretimer. Hans første køretimer kostede kun 17 Kr/timer, så det var godt at have arbejdet i Brugsen i de første par måneder.
Han lærte som sagt Sonja fra “Grønbjerggård” i Sandet at kende. Hun flyttede til Sdr. Felding den 1. november 1961 og arbejdede på Jutlandia, indtil de blev gift i december samme år. De fik en lille lejlighed i Aagade, den kostede 160 Kr. om måneden med lys-vand og varme.

I 1963 købte de hus, også i Aagade 3, hvor de boede i 50 år. Sonja passede telefon for Leif og talte med mange kunder hver dag, men hun husker især en af kunderne som havde mange køretimer. Da kunden og hendes mand havde sølvbryllup, syntes Sonja og Leif, at de ville give en blomst til parret. Da hun ringede og takkede, sagde Sonja, som altid, det var nu så lidt, det mente kunden også det var, og fra den dag sagde Sonja aldrig mere “det var så lidt”.
Leif har været aktiv i flere foreninger i Sdr. Felding, bl.a. i vandværket, hvor han var kasserer i en periode. Han husker et tilfælde hvor et af medlemmerne var kommet i restance og skulle betale beløbet til Leif, hun sagde: hun ville gå til “elektrikeren “og købe en lampe, for nu var det gratis i denne måned. Hun tænkte ikke over, at det blev udlignet senere, sådan var der mange små sjove episoder.
Sonja var kasserer i folkedanserforeningen i nogle år, og i den tid gik de begge til folkedans. De havde mange tyske folkedansere boende, og var også med i folkedanserforeningen i Tyskland.
Leif var også i Borgerforeningen i nogle år, hvor de hjalp til, som frivillige ved byfester, det var altid omkring Hans Hans. Et af de første år de var med var der øl rationering, så de måtte hente øl rundt omkring i Troldhede, Stakroge og flere andre steder, og de blev sat i vores garage, herfra blev de kørt til festen. Sonja hjalp også til, hun cyklede rundt og solgte medlemskort, vaskede viskestykker og hjalp med rengøringen.
I 1991 tog Sonja kørekort til bus og kørte i 10 år som buschauffør, og det var ikke kedeligt, at kører med hende, for der var altid snak, hvor hun var.
Sonja har i de senere år været ramt af flere blodpropper, men er altid kommet ovenpå igen. Hun er som en prop og har en unik evne til, at træne sig igennem det.
Sonja og Leif fik fire børn og fire svigerbørn 10 børnebørn og 6 oldebørn. Så det blev til en stor og dejlig familie.
For 5 år siden solgte de huset i Aagade og flyttede til Søndergade 2 i Sdr. Felding, der hvor den gamle kro har været og det er et helt utroligt dejlig sted – lige ned til åen..
Den 2. april i år havde Sonja og Leif den store sorg, at miste deres søn Poul, ved en motorcykel ulykke . Poul var på vej, med de sidste indbydelser til sit bryllup, da han kørte galt. Brylluppet skulle være den 18. august 2018, så det er en dato der er svært, at forholde sig til. Poul blev kun 47 år.
En tak til jer begge to for et rigtigt et dejligt venskab gennem en del år. Især dig Sonja for alle vores køreture rundt i omegnen, da jeg skrev bogen, “Spor i Sandet”. Du var en skøn guide at have med, du vidste så meget og du var heller ikke kedeligt at have med ind hos de mennesker, som var så søde til, at tage imod os .
Grete Kamstrup.