Mor til tre og egen frisørsalon

Indlæg og billeder fra Grethe Kamstrup
Didde Jönsson er født og opvokset på Lindevej 4 i Sdr.Felding, og siden hun var en helt lille pige har hun vist at hun ville være frisør.

Efter 9 klasse, kom hun i lære hos Conny Ruud der havde “Strøgets Frisør” i Sdr. Felding. Conny var en dygtig læremester og det var et sted hvor man lærte rigtig meget, fordi man ret hurtigt fik lov at prøve det hele.

Efter endt uddannelse havde Didde brug for at komme lidt væk fra faget. Hun fik arbejde på Arla, men det blev kun til et lille halv års tid, det var ikke lige Didde at være på fabrik.

Derfor søgte hun og fik arbejde ved en frisør i Ølgod, et sted hun var glad for at være.

I 2005 kom Noah til verden og i ….

2007 Laura og så i 2009 kom Villads.

Når man er mor til tre, så passer åbningstiderne meget dårligt med familielivet, derfor valgte, hun at blive selvstændigt frisør.

I 2010 åbnede hun frisørsalon på Strøget i Sdr. Felding, hvor hun havde lært frisørfaget, Conny Ruud havde lukket butikken og fået et andet arbejde

Så kunne hun passe sin salon og være der, når børnene kom hjem, og de var meget glade for, at mor var der, når de kom hjem.

Et år Senere købte Vinola Hair huset på Søndergade 19 Sdr. Felding, hvor hun indrettede med sin Salon Vinola Hair.

Hun har brugt børnenes initialer til navnet på salonen. Vi-Villads, No-Noah, La- Laura.

Hun syntes hun er blevet taget rigtigt godt imod i Sdr.Felding. Hun har haft den glæde, at nogle af kunderne fra hendes læretid har fulgt med hende og mange nye er kommet til. Hun nyder, hver dag på arbejdet. Det er jo altid rart, at ens arbejde er ens hobby.

Det er jo altid rart når børn der er født i Sdr. Felding vælger, at starte virksomhed i deres hjemby, slutter Grethe Kamstrup