Naturvandring fra Arnborg til Sdr. Felding

Karen-Louise Smidth

Igen i år vil Sdr. Felding Menighedsråd og Sdr. Felding Lokalråd lave en vandring fra Arnborg til Sdr. Felding. Sidste år var det en pilgrimsvanring, mens det i år er en naturvandring under overskriften:
Mennesket i naturen langs Skjern Å gennem tiden
Og det er lørdag den 15. juni 2019 kl. 9 – 20
Til at stå for indholdet på vandringen har vi hyret Karen-Louise Smidth tidligere naturvejleder i Herning Kommune.
Vi skal på denne vandring hører om det vestjyske landskab igennem tiderne, hvordan er heden opstået, hvad var det karakteristiske ved de store hede områder og hvordan og hvorfor er den blevet opdyrket. Vi skal også høre om kirkerne i Arnborg, Skarrild og Sdr. Felding, som alle er bygget i 1100 og 1200 tallet. På vandringen skal vi samle forskellige urter, som skal bruges til urtedeller ved frokosten. Karen-Louise vil også fortælle om ideerne til en kommende Nationalpark Skjern Å.
Se invitation til Naturvandring her