Besøgte i går Screbrenica i Bosnien

Gravsten for alle de dræbte drenge og mænd

Igår besøgte vi Screbrenica, som i 1995 var scene for den værste massakre siden 2. verdenskrig. I denne by som FN havde erklæret for sikret område beskyttet af hollandske FN soldater var der samlet rigtig mange flygtningen, især muslimske flygtninge. Men serberne indtog byen, og delte mænd og kvinder, hvorefter mere en 8.000 drenge og mænd blev myrdet i løbet af nogle få dage, mens kvinderne blev kørt til et andet sikret område. Vi mødte nogle af de kvinder som havde mistet deres mænd og drenge og aldrig har set dem siden. Mange af ofrene er blevet fundet og begravet, men stadig mangler der mange, som man ikke præcis ved hvor er gravet ned. Men disse kvinder har bosat sig i området, selvom det er serbisk domineret, for at være i …

nærheden af det store gravsted. Kvinderne kæmper for at stille FN og Holland til ansvar for ikke at beskytte Screbrenicas indbyggere og leder stadig efter de familiemedlemmer, der 23 år efter massakren stadig ikke er fundet. Denne massakre og andre uhyrligheder var med at at FN soldaterne, blev skiftet ud med Nato-soldater og at kroatiske og muslimske styrker, støttet af Nato-bombardementer, gik i offensiven mod serberne og genvandt store områder, som kort tid efter endte med at tvinge serberne til forhandlingsbordet i Dayton i USA. Her blev der indgået en fredsaftale mellem de tre parter, som blev fulgt op med indmarchen af 60.000 Nato-soldater i Bosnien, som skulle hjælpe med opretholdelse af freden og afvæbning at alle de forskellige militser, hvilket er lykkedes særdeles godt.
Desværre har det været meget svære at få de tre parter, bosniakker, kroater og serberer til at arbejde politisk sammen, hvilket har betydet mangel på udvikling, stor korruption og masseudvandring af de unge, der ikke ser nogen fremtid i Bosnien. Heldigvis har de partier som ikke er nationalistiske og går ind for samarbejde, fået stadig større andel af stemmerne i de senere år, men stadig er det dog de nationalistiske partier der sidder på en stor del af magten.
I Sarajevo har vi idag set på den interessante gamle by, og været i den gade hvor den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand blev myrdet i 1914, hvilket blev startskuet til 1. Verdenskrig.
Vejret er temmelig køligt her, temperaturen idag har ikke været over 12 grader og imorgen bliver det lidt koldere, men da kører vi videre mod Montenegro.