Michael Falch “Solo” i Dagmar Bio

ENDELIG kom Falch i Dagmar Bio! Noget koncertudvalget har arbejdet på længe. Michael Falch jokede med det allerede da han lørdag aften på slaget 20 trådte ind på scenen i Dagmar Bios hyggelige ‘koncertsal’ – til en særdeles varm modtagelse fra de 129 tilskuere. Han sagde at han længe havde ventet på at Dagmar Bio skulle ringe, og han glædede sig til at komme på ‘Wall of fame’ – han kunne godt se at han manglede i det imponerende billede-kartotek over musikere der har lagt vejen forbi Sdr. Felding de seneste 10 års tid. Han har aldrig optrådt i Sdr. Felding før, hverken solo eller med band. Hans fans er både trofaste og meget entusiastiske. Så selvfølgelig var der udsolgt, og selvfølgelig var der aftenen igennem en både opmærksom og ……..

medlevende stemning hos tilskuerne – og det havde samtidig en klar afsmittende virkning på aftenens hovedperson, der takkede for tilliden og leverede lige præcis det, som vi alle var kommet efter. At vi så fik en del mere end forventet, var en ren tillægsgevinst. Man anede nemlig allerede inden koncertstart, at det annoncerede “Michael Falch Solo” var en sandhed med visse modifikationer. Der var mistænkeligt mange mikrofonstativer på scenen. Flere stole stod i beredskab, og som tilskuer fornemmede man, at noget var i gære. Så meget kunne Michael Falch umuligt have brug for selv. Man skulle dog hen til andet sæt af den ca 2 timer lange koncert, inden sandheden gav sig til kende. Ind på scenen trådte guitaristen Lars Skjærbæk samt den unge norske cellist, Live Johansson. Inden da havde Michael Falch i veloplagt stil varmet op under publikum, der klappede taktfast med, så snart muligheden bød sig. Den tophemmelige trio Og så stod de der ellers – den tophemmelige trio, der herefter var med i de resterende numre. “Mød mig i mørket” fik nu et helt andet udtryk end forventet, og selv om Michael Falch sagtens kan løfte koncertopgaven alene, var det en fornøjelse at høre trioens samspil. Michael Falch benyttede straks lejligheden til at komplimentere Lars Skjærbæk, guitarmaestroen, som har været den tætte makker gennem de sidste tretten år – både som guitarist, producer og inspirator og dermed spillet en særdeles væsentlig rolle i mange år. Tromsø-pigen Live Johansson fik også mange pæne ord med på vejen, inden hun kvitterede med en meget smuk cellosolo. To rockbaserede guitarer og en klassisk cello er faktisk en meget spændende konstellation – med mulighed for mange udtryksformer. Tekstmæssigt kredser Michael Falch meget om de nære ting, om de menneskelige relationer – kærlighed, venskaber og om de udfordringer, som livet indeholder. Der er nogle bump på vejen, og man skal kæmpe for at få tingene til at lykkes. Bifaldet var tordnende og overdøvende, da Michael Falch takkede af og selvfølgelig blev det til et par ekstranumre – med stående fællessang. En overraskende, anderledes koncert var nået i mål – og publikum gik mere end tilfredse ud i den milde maj-aften.