Bilist ramte knallert

Onsdag eftermiddag kl. 17.25 skete der et færdselsuheld i krydset Torvegade/Vardevej i Sdr. Felding.
En 52-årig lokal mand kom kørende ad Torvegade i sin bil, men da han svingede ud på Vardevej, overså han en 60-årig mandlig knallertkører ligeledes fra Sdr. Felding, som han derfor påkørte.
Ifølge politiets oplysninger skete der ingen personskade ved uheldet, men den 52-årige bilist vil blive sigtet for ikke at have overholdt sin ubetingede vigepligt, hvilket normalt medfører en betinget frakendelse af kørekortet