Flot vejr og dejlig Skt. Hansfest i Sdr. Felding

Skt. Hansfesten startede sædvanen tro med fodbold, hvor Sønderlandet spillede mod Nørrelandet. Og det gjorde de rigtig godt, der blev kæmpet og svedt og slutresultatet var 5-2 til Sønderlandet.
Derefter var der mulighed for snobrødsbagning og fakkeltog fra Engholm til Skt. Hansfesten på det gamle Stadion.
Kl. 20 sang vi Skt. Hans sangen, og Dorthe Viborg præsenterede de tre lokale Team Rynkeby- ……

ryttere, nemlig Bruno, Danjel og Casper og reklamerede for at de på deres vej til Paris, som starter lørdag d. 29. juni, gør et kort ophold i Sdr. Felding, kl. 10, og hvor alle er velkomne til morgenkaffe mm. og kan give et bidrag til Børnecancerfonden.
Derefter holdte Borgmester Lars Krarup Skt. Hans talen, hvor han bl.a. kom ind på at hvor vigtig demokratiet er og med den høje vælgerdeltagelse, i forhold til mange andre lande, viser vi at der er fuld opbakning om demokratiet. Lars sluttede af med at ønske os en god Skt. Hans og en god ferie når den tid kommer.
Festen fortsatte med snak og hygge og 5 klasse solgte lækre kager, for at samle ind til deres bornholmertur til næste år.