Nu er der igen to læger i Sdr. Felding

Læge og ejer af Lægehuset Lotta Nielsen

Lotta Nielsen ejer af Lægehuset Sdr. Felding, har 1. juni ansat læge Ryan Kongsholm. Ryan er 44 år og uddannet læge fra Aarhus Universitet 2004, og senere uddannet til speciallæge i almen medicin 2012. Ryan er ansat 3 dage om ugen med fremmøde tirsdag, onsdag og torsdag. Ryan bor i Herning området sammen med sin kone Louise Byg Kongsholm og deres to teenager børn.
Som speciallæge i almen medicin har Ryan en meget bred uddannelse, som også er en forudsætning for at kunne blive ……

praktiserende læge. Ryan har for 3-4 år siden været ansat som vikar i lægeklinikken i nogle måneder i forbindelse med at Lotta havde taget orlov pga. af hendes mand Torben Nielsens sygdom.
For at få plads til den nye læge, er der blevet lavet en del om i lægeklinikken, sådan at der kunne blive plads til både 2 læger, 2 sygeplejersker  og sekretær/bogholder.
Til lægehuset er der to ydernumre. (Ydernummer er det nummer, som en privatpraktiserende sundhedsperson – en alment praktiserende læge, tandlæge, fysioterapeut, psykolog eller fodterapeut – er tildelt som yder af behandlinger for den offentlige sygesikring.)
Lotta har haft rigtig mange borgere tilknyttet klinikken, derfor er der også klienter nok til Ryan, og det er blevet muligt for Lotta at have en ugentlig fridag hver onsdag, plus at klinikken er åben for tilgang af nye patienter.
Fra SdrFelding.dk og Lokalrådet vil vi gerne ønske Lotta stort tillykke med den flotte ombygning og ansættelse at en ny læge og stort velkommen til Ryan Kongsholm.

Læs mere på Lægehusets hjemmeside.