Naturvandring fra Arnborg til Sdr. Felding

Karen-Louise Schmidt

Lørdag den 14. september 2019 kl. 9 – 19.30
Med overskriften:
Mennesket i naturen langs Skjern Å gennem tiden.
Til at stå for indholdet på vandringen har vi hyret Karen-Louise Schmidt tidligere naturvejleder i Herning Kommune.
Vi skal på denne vandring hører om det vestjyske landskab igennem tiderne, hvordan er heden opstået, hvad var det karakteristiske ved de store hede områder og hvordan og hvorfor er den blevet opdyrket.
Vi skal også høre om kirkerne i Arnborg, Skarrild og Sdr. Felding, som alle er bygget i 1100 og 1200-tallet.
På vandringen skal vi samle forskellige urter, som skal bruges til urtedeller ved frokosten.
Karen-Louise vil også fortælle om ideerne til en …..

kommende Nationalpark Skjern Å
Plan for dagen:
Vi mødes kl. 9.00 til morgenopsamling med rundstykker og kaffe i Sognehuset i Sdr. Felding. Derefter kører vi i bus til Arnborg Hjemstavnshus og kirke, velkomst inde i kirken og lille gåtur på den meget fine kirkegård. Vi vandrer til Skjern Å forvirringen og videre langs Dalgaskanalen og Skjern Å til Skarrild-Akvædukten.
I Skarrild indtages frokosten på shelterpladsen, hvorefter vi vandrer langs Skjern Å til Skarrildhus hvor vi indtager eftermiddagskaffen i parken og hører om historien bag Skarrildhus. Derefter går turen over Skovbjerg til Sdr. Felding, hvor der er fælles middag og afslutning i Sdr. Felding Sognehus.

Ruten er på ca. 18 km. Prisen er 350 Kr. inkl. morgenkaffe, kaffe ved Skarrildhus og middag.
Tilmelding senest 5. september til Mogens Nielsen mogens@sdrfelding.dk tlf. 21 28 36 23
Indbetaling på konto: 7625 1356929
Medbring madpakke og drikkelse.
Alle er velkomne
Arr. Sdr. Felding Lokalråd og Sdr. Felding Menighedsråd.

Til udprint