Taget med hash i Herning

En 23-årig mand fra Sdr. Felding blev kl. 01.55 natten mellem lørdag og søndag fundet i besiddelse af 1,02 gram hash ved en visitation på Smedegades p-plads i Herning. Manden blev ikke anholdt, men han vil blive sigtet for at have overtrådt loven om euforiserende stoffer, ligesom hashen blev konfiskeret på stedet.