Flot præstation af Sdr. Feldings U10 forbolddrenge

Indsendt at Ulrik Mikkelsen
De sidste 9 måneder har budt på ikke mindre end 3 oprykninger til Sdr. Feldings U10 fodbolddrenge, som er delt på 2 hold. Før vinterpausen spillede begge hold i C-rækken.
Forårssæsonen begyndte helt fantastisk og ved opbrud efter 6 kampe var 2 oprykninger i hus. Holdene rykkede op fra henholdsvis C til B-rækken og fra B til A-rækken. Herfra forventede de fleste af drengene (og forældrene), at de ville få lidt modgang og der ville blive langt mellem sejrene. Men det er gået langt ….

over forventning for begge hold. Hold 2 i B-rækken hentede 9 point i 6 kampe og endte flot midt i rækken. Endnu bedre gik det for hold 1 i A-rækken, som blev en suveræn vinder af rækken med udelukkende sejre. Så det var et par tilfredse hold, der gik på sommerferie.
Efter ferien skal holdet spille i 8-mands rækken, hvilket især træner Jeppe Sand har glædet sig til.
Der skal lyde en stor tak til forældre og bedsteforældre for den store opbakning. Det har været en fornøjelse at se både på hjemmebane og udebane.