Åbent landbrug og indvielse af mælkeautomat på Søvang

Vejret var ikke just det bedste til “Åbent Landbrug” her lørdag formiddag. Men alligevel var der mange besøgende i løbet af dagen, ca. 300 har været på besøg udtaler Susan og Joost Oppers.
Og ikke mindst den nye mælkeautomat var et trækplaster. Idag kunne man få en gratis flaske mælk fra automaten, fremover vil det koste 8 kr. pr. 1 liters flaske, som faktisk ligner de gamle mælkeflasker, fra før mælkekatonerne kom til. Spændende at se hvor mange der vil ….

komme til Søvang og købe frisk mælk på den måde 🙏🙂.
Susan og Joost Oppers købte gården Søvang af Kristian Knudsen i 1998, hvor der dengang også var malkekøer og siden har de udvidet besætningen, så der nu er 500 køer, hvoraf de 160 dog er på en anden gård imellem Stakroge og Sdr. Omme. Idag driver de 450 ha. hvoraf de selv ejer de 290 ha. Der er ni personer beskæftiget i landbruget, 3 på kontoret, 1 der kører med gylle til vestjysk Biogas ved Borris, som de er medejer af. Og så er der omkring 10 chauffører, der kører mælk for deres mejeriselskab Sømælk Aps.
Faktisk en rigtig flot udvikling fra starten i 1998, og tillykke med jeres nye tiltag Mælkeautomaten