SFO Fristedet i Sdr. Felding kan fejre 40 års jubilæum fredag

Inge Nedergaard, Kenny E. Korshøj, Mette Strægaard, Conny Østergaard og Lisbeth Gosvig

Til SdrFelding.dk udtaler leder Conny Østergaard Madsen.
Børnene har været i sving i denne uge med at lave bannere, ophæng, finde fotos frem og i det hele taget at gøre klar til festen.
Fredag eftermiddag er forældre, børn og søskende inviteret til kaffe, sodavand og kagemand. Kagerne er bagt af elever fra Sdr. Felding Efterskole.
Om aftenen er alle medarbejdere fra Solsikken, skolen og selvfølgelig SFO og vores Fællesbestyrelse inviteret til lidt mad og hygge på Klods Hans.
Vi ser frem til en rigtig hyggedag.
Det var Astrid Husted og Anne Marie Fløe fra Sdr. Felding Børnehave der ….

sammen med en gruppe forældre var igangsættere på at der blev etableret et kommunalt fritidshjem for børnene efter skoletid i 1979: I 1984 var der ca. 30 børn på fritidshjemmet og antallet steg til 130 børn i 90-erne og op til skolereformen i 2014. Herefter antallet af børn reduceret til ca. 95 børn. I samme tidsrum er antallet af ansatte faldet fra ca. 8 medarbejdere til nu 5 medarbejdere, som i gennemsnit er ansat 30 timer om ugen. I 1992 skiftede Fritidshjemmet navn til Skole Fritids Ordning – SFO. Og senere er det så blevet til Fristedet SFO.
I de senere år har der også været et fald i aktiviteterne pga. skolereform og nedskæringer, men stadig er der rigtig mange aktiviteter for børnene, og nå man går rundt er der masser af liv og aktivitet og børnene virker glade.
De lange dage i skolen er nu beskåret til 2 dage om ugen, hvorfor der måske igen vil komme et stigende antal børn i SFO-en, dog kan den forhøjede forældrebetaling trække den modsatte vej.
Conny har været ansat i institutionen i 35 år nu og har ikke umiddelbart planer om pensionering, da det er en rigtig god arbejdsplads der er god stemning og ikke mindst et rigtig godt samarbejde med de andre ansatte og praktikanter.

Under her ses historiske billeder og billeder fra august i år.