Festlig 40 års jubilæumseftermiddag i Røde Kors Aaskov

Omkring 35 havde taget imod indbydelsen til at deltage i Røde Kors Aaskov´s jubilæumsarrangement i Alhuset i Kibæk.
Her bød Ulla Blok velkommen og overbragte en hilsen fra afdelingens formand Tina Poder, som desværre ikke kunne være der, og tidligere formand Hanne Nielsen som var bortrejst. Festligheden omkring 40 års jubilæet skulle markerer og hylde de frivillige i Røde Kors, der gør en stor indsats både lokalt, nationalt og internationalt.
Den første formand i Røde Kors Aaskov, ….

Erik Rasmussen fortalte om de første år i foreningen, som blev oprettet i 1979. Og i løbet af kort tid fik de gang i mange aktiviteter, herunder indsamling, førstehjælpskurser, nørkleklub, besøgstjeneste  og de stillede samaritter til rådighed ved forskellige stævner og arrangementer.
Efterfølgende var der musikalsk underholdning ved “Den Musikalske Familie”, Helle Asmild sammen med to af hendes børn Tabita og Halfdan Asmild gav en flot koncert med sang, harmonika, violin og banjo.