En af de seje i Sdr. Felding, Dorte West, fylder 50

Og i anledning af Dorte´s runde fødselsdag har jeg bedt Dorte skrive lidt om sig selv, som I  kan læse under her. Det er onsdag d. 18. september Dorte fylder 50 og i den anledning holder hun åbent hus på fredag i Dagmar Bio kl. 14 – 18, for familie, venner og bekendte, naboer, kollegaer og samarbejdsrelationer.

Dorte skriver: Jeg er født og opvokset i Snejbjerg, mine forældre er Rie og Jørn Vestergaard, og jeg har to søskende Lise og Poul, der i dag bor i hhv. Hammerum og Sunds med deres familier.
Jeg gik på Snejbjerg Skole og i min fritid gik jeg til håndbold, konkurrencesvømning og spejder. Jeg blev svømmetræner og spejderleder, gik med aviser, gjorde rent på …..

en mindre tekstilvirksomhed og passede børn. Mine søskende var tilsvarende aktive, og vores forældre bakkede altid op om vores interesser. Vi nød godt af de mange tilbud der var lokalt, men oplevede også at vores forældre tog medansvar for foreningslivet. De kom med i støtteforeninger og bestyrelser og hjalp til ved forskellige arrangementer. Det var helt naturligt for dem at bidrage – en ting som jeg tog ved lære af, og som nok er den væsentligste årsag til, at jeg i dag er endt med at være lokalpolitiker.

Efter folkeskolen fortsatte jeg på Herning gymnasium. Da studentereksamen var i hus tog en gymnasieveninde Susanne og jeg et år til England, hvor vi arbejdede på et psykiatrisk hospital. Derefter rejste vi  ”Jorden rundt” sammen i 6 måneder, og kom hjem samme dag, som der kom svarbrev fra Odense Universitet om, at vi begge var optaget på vores studier. Susanne på medicin og jeg på Cand. Oecon-studiet. Vi købte i fællesskab en lejlighed og forsatte hverdagen sammen. Efter 3 år flyttede Susanne, og min kæreste og nuværende mand Allan flyttede ind, og begyndte at læse til sygeplejerske i Odense. Både Allan og jeg var aktive i den lokale triathlonklub, hvor jeg også var svømmetræner og en del af bestyrelsen.

I slutningen af min studietid fik vi vores første barn Emilie, og jeg fik job som underviser på Handelsskolen i Svendborg og Allan på Svendborg sygehus. Vi flyttede til Thurø og nød at bo tæt på skov og strand – ikke mindst for Allan som er opvokset på Bornholm. Små 3 år efter fik Emilie en lillebror Simon, og vi besluttede at vi ville rykke tættere på vores familier. Valget stod mellem Midtjylland eller Bornholm. Man kan vel sige, at jeg vandt dette valg. Allan stillede dog krav om, at der skulle være vand i nærheden, og jeg søgte et velfungerende lokalsamfund, som det jeg selv havde oplevet i Snejbjerg. Valget faldt på et nybygget hus i Sdr. Felding med beliggenhed ned til Skjern Å. Allan fik job på Herning Centralsygehus og jeg som lektor på Handelsgymnasiet i Skjern. To år efter fik vi barn nummer 3 – Thomas. I dag har vi sommerhus på Bornholm.

Vi blev rigtig godt modtaget I Sdr. Felding, og blev hurtigt en del af lokalsamfundet. Vi har gennem årene fået mange gode venner og bekendte i byen, hvilket vi værdsætter utrolig højt. Jeg blev valgt ind i dagplejens forældrebestyrelse, og forsatte ind i Børnehavens bestyrelse og videre i Skolebestyrelsen. Jeg var med til at stifte biografklubben i Dagmar Bio, hvor jeg stadig sidder i bestyrelsen.

I efteråret 2008 blev jeg kontaktet at Bodil Larsen fra Venstres lokalforening for Sønder Felding og Stakroge. Bodil opfordrede mig til at blive deres nye kandidat til byrådsvalget i 2009. På det tidspunkt var jeg slet ikke medlem af Venstre, og havde aldrig været partipolitisk aktiv. Man søgte efter “aktive, yngre, veluddannede kvinder” til at stille op. Jeg opfyldte kriterierne kan man sige. Da jeg som forældrebestyrelsesmedlem flere gange havde været irriteret over vores lokalpolitikere og skrevet høringssvar og læserbreve, så følte jeg, at jeg havde en særlig forpligtigelse til at overveje tilbuddet.

Først og fremmest var det vigtigt for mig, at jeg havde opbakning fra min mand Allan. Vores tre børn var på det tidspunkt 7, 10 og 12 år, og med to fuldtidsjob ville det naturligvis kunne give udfordringer. Derfor vendte jeg det også med mine forældre, da der uden tvivl ville blive brug for, at de til tider skulle hjælpe med at få enderne til at nå sammen. Der var fuld opbakning, så jeg takkede ja til opfordringen, meldte mig straks ind i Venstre og var nu kandidat til byrådet.

Det var grænseoverskridende, men også meget lærerigt at gå i valgkamp første gang. At hænge plakater op af sig selv i lygtepælene, dele flyers ud med budskabet ”stem på mig”, sætte annoncer i lokalavisen, deltage i paneldebatter mm. Der var god lokal opbakning, og da alle stemmer var talt sammen på valgaftenen, viste det sig, at jeg var valgt ind som nummer 3 på Venstres liste med 35 kandidater. Det medførte en drømmekonstituering for mig, da jeg fik en plads i Børne- og Familieudvalget, og i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Det er på mange måder utrolig spændende at være lokalpolitiker. Man lærer sin egen kommune langt bedre at kende, man møder en masse spændende mennesker, får indsigt i udfordringer og udviklingsmuligheder, man er med til at træffe vigtige beslutninger, der rækker både kort og langt ud i fremtiden osv. Man lærer meget om beslutningsprocesser, politisk samarbejde, om strategi, dialog med borgere mm. Man skal kunne argumentere for sine holdninger, og være indstillet på, at beslutninger måske ikke altid bliver helt som man personligt havde håbet, men mere som det, der var politisk muligt.

Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at jeg ønskede at genopstille efter fire år. I min anden periode fik jeg tilbudt posten som formand for Børne- og Familieudvalget. Den nye skolereform skulle indføres og der var strukturændringer på vej på skoleområdet, så jeg takkede ja til formandsposten, men valgte at jeg ikke ville sidde i flere udvalg. Jeg havde jo også mit job, som lektor ved siden af og en familie der fortsat gerne skulle bakke op.

Som politiker sidder man ofte også i flere bestyrelser. Nogle som repræsentant for Herning Kommune, og andre forbi man bliver kontaktet og opfordret til det. Det betyder, at jeg sidder i Bestyrelsen for Herning Gymnasium, Fondsbestyrelsen for Herning Folkeblad, Handikaprådet, Skolemuseet, Højskolen Skærgården, Dagmar Bio og Lokalrådet i Sdr. Felding.

Ved det seneste valg blev jeg opfordret til at være spidskandidat til Regionsrådet, da Ulla Dideriksen ønskede at stoppe efter en længere årrække. Det var en svær beslutning, da jeg i første omgang tænkte, at det måtte betyde et farvel til byrådet. Det var jeg ikke klar til, da vi jo lige ”var midt noget vigtigt”, hvilket man jo egentlig altid er. Omvendt var det en unik chance for at få indflydelse på den regionale politik og de vigtige beslutninger, der bliver truffet der. Derfor valgte jeg at stille op til begge poster. Jeg tog dog en snak med min chef på Handelsgymnasiet først, for at bede om nedsat tid og opbakning til mit politiske hverv.

Det blev en hård valgkamp da jeg skulle køre valgkamp til både byrådet og regionsrådet, men også fordi de sociale medier i langt højere grad havde gjort sit indtog i valgkampen. Det var ikke længere nok ”bare” at hænge plakater op, uddele flyers, sætte annoncer i aviserne osv. – de sociale medier er aktive døgnet rundt og skal ”fodres”.  Det lykkedes heldigvis, og jeg fik et meget flot valg til både byrådet og regionsrådet. Det medførte, at jeg kunne beholde min formandspost for BFU i Herning Kommune, men også at jeg fik en af de to pladser til Venstre i Regionens magtfulde forretningsudvalg. Med en plads i regionsrådet følger der også bestyrelsesposter.

De første snart tre år med dobbeltmandat er næsten gået. Det har været spændende, og jeg har uden tvivl fået mere at se til. Men så længe det hænger sammen for mig og giver mening, så bruger jeg ikke tid på at tælle timer. Og så øver jeg mig i at blive bedre til at sige ”nej”, når der kommer nye bestyrelsesposter eller andre bolde bliver kastet i favnen på mig. For lige nu er der ikke plads til mere.

Spørgsmål fra SdrFelding.dk

Fritidsinteresser? 
Der er ikke helt den samme tid til fritidsinteresser som tidligere, men jeg cykler gerne og løber ind imellem små ture. Ellers nyder jeg at læse gode bøger.
Hvad er dit foretrukne feriested?
Vores families foretrukne feriested er uden tvivl Bornholm. Her har vi vores eget sommerhus ved Dueodde, som ligger på en dejlig grund i skoven og Dueodde strand er helt fantastisk. Vi har familie og venner på øen som vi besøger når vi er der. Det er vores andet hjem og ”vores ø”. Bornholm har det hele bare i mindre målestok. I det hele taget elsker jeg at rejse ud og opleve nye steder og andre kulturer.
Hvor går næste rejse til?
Næste rejse bliver nok skiferie til Østrig. Det er ikke booket endnu, men det bliver det nok snart. Det er også en ferieform som vi alle sammen nyder meget.
Hvordan er Sdr. Felding at bo i?
Sønder Felding er et rigtig dejligt sted at bo. Vi er omgivet af noget af det smukkeste natur i Danmark og her er en hel unik sammenhængskraft. Folk kærer sig om hinanden og rigtig mange bidrager til foreningslivet og kulturlivet i byen til gavn for fællesskabet.
Hvad savner du i Sdr. Felding?
Flere tilflyttere med mange børn. Det kunne være rigtig dejligt.

I Lokalrådet vil vi gerne takke Dorte for hendes store indsats i Lokalrådet igennem de sidste snart 10 år, og ønske Dorte stort tillykke med de 50 år 🇩🇰🇩🇰🇩🇰