Hvorfor skal den gamle jernbanebro nedtages

Foto: Diana Tischler 2014

Der har på Facebook siden “Hjælp hinanden i Sønder Felding” de sidste par dage været en del indlæg og kommentarer omkring nedtagningen af den gamle jernbanebro øst for Vardevejen.
I lokalrådet arbejdede vi i 2016 med ideer til at bevare den gamle bro i anledning af at det i 2017 ville være 100 år siden den blev sat op. Vi fik sammen med Herning Kommune, som er ejer af broen, rådgivningsfirmaet Atkins til at udarbejde en rapport om broens tilstand og hvad det ville koste at istandsætte broen. I følge denne rapport, ville det koste omkring 5 mio. kr. at istandsætte broen, efterfølgende fik vi lavet en fondsansøgning til A.P. Møllers fond, desværre uden held.
I lokalrådet besluttede vi at vi ikke ville arbejde videre med bevarelse af broen, da vi syntes broen ligger lidt afsides og ikke var ret meget benyttet og hvis kommunen skulle bruge 5 mio kr. på infrastruktur i Sdr. Felding kunne de bruges bedre andre steder.
Fundamentet til broen bliver ikke fjernet, hvorfor der er mulighed for at bygge en noget mindre bro til cyklister og gående.
Broen bliver nedtaget i eftermiddag.
Se Atkins rapport her