VIL DU PÅ UNGDOMSUDVEKSLING MED LIONS CLUB?

Modtaget fra Morten Axelsen Leons Club
Og er du bosat i den gl. Aaskov kommnue er her en mulighed.
Lions Club Danmark udsender hvert år i sommerferien ca. 150 danske unge mellem 16 og 21 år i international ungdomsudveksling til ca. 38 lande over hele verden.
Der er meget stor forskel på rejser, hvor unge tager på ferie sammen med deres venner eller familie, og så de arrangementer, Lions står for. Forskellen består i, at unge fra mange lande/kulturer/folkeslag bor hos værtsfamilier i modtagerlandet og siden placeres i samme lejr for at være og virke sammen i den periode, lejren er aktiv. Sagt på en anden måde, Lions tilbyder dig at være deltager i den kultur du besøger, frem for at være tilskuer som turist på en charterrejse.
Udvekslingen foregår i skolernes sommerferie og varer normalt 3 uger. Lions Club Aaskov …..

har i år besluttet at sponsere et ophold i Tyskland, for en ung fra den gamle Aaskov kommune.
Klubben betaler alle rejseomkostninger til og fra Tyskland, og lejropholdet betales af den lokale tyske Lions Club. 1 af de 3 ugers rejse er værtsfamilieophold – home stay – og de sidste 2 uger er så den internationale ungdomslejr, hvor unge fra mange forskellige nationer deltager. Endelige datoer kommer senere på foråret.
For at komme i betragtning til Lions Ungdomsudveksling 2020, skal du kunne tale og forstå engelsk, have åbent sind og interesse for internationale forhold – og altså være mellem 16-21 år. Samtidig skal du og din familie være villig til være værtsfamilie i en uge i 2021, i forbindelse med den danske Lions Lejr i juli mdr.
Er du interesseret, kan du senest mandag den 20. januar 2020 sende en kort ansøgning til Lions Club Aaskov v/ Morten Axelsen, Præstevænget 125, 7280 Sdr. Felding eller på mail:
axelsen.morten@gmail.com.
Har du spørgsmål til opholdet, er du velkommen til at ringe til Morten på tlf. 23 72 86 17, bedst efter kl. 17.00 på hverdage.