Med gudstjenesten i dag, blev der sagt farvel til præst og organist

Tekst og foto fra Grethe Kamstrup
Søndag den 31 maj var det sidste arbejdsdag og sidste prædiken i Sdr. Felding kirke for Daniel Henoch Rasmussen. Det var også en helt særlig dag, for samtidig sluttede det over 100 års pastorale samarbejde mellem Troldhede og Sdr. Felding kirke. Det var en rørt Daniel Henoch Rasmussen der takkede for det gode samarbejde med Sdr. Felding menighedsråd, med og byens beboere og ikke mindst personalet ved Sdr. Felding kirke.
Det blev også sidste arbejdsdag for vores meget dygtige organist Elsebeth Kvistgård.
Begge fik et rigtig stort og ….

hjerteligt tak fra menighedsrådet med tak for deres dejlige arbejde i Sdr. Felding kirke
Der var mødt ca. 25 op i kirken – vi er jo i en Corona tid, så der måtte ikke samles så mange. Det blev en meget fin afslutning på de mange års samarbejde.
I morgen den 1 juni 2020 starter en helt ny æra i Sdr. Felding Kirke.