NYT fra Sdr. Felding Hallen – Det Legende Hus

Modtaget fra Nicolai Christensen formand for Sdr. Felding Hallen
Efter et forår og sommer i Coronaen’s tegn er vi nu klar til igen at invitere indenfor i Sdr. Felding Hallen. Vi byder velkommen i trygge rammer og følger naturligvis altid myndighedernes anbefalinger angående COVID-19. Vi har sæben og spritten klar, og forventer god håndhygiejne af vores gæster samt sund fornuft. Velkommen til.
Efter et stille forår og sommer stiger optimismen og interessen atter for leje af ….

vores fine lokaler. Specielt er interessen stor for Kultursalen (i daglig tale – DAGLI’ STUEN), som kan lejes alene og i kombination med Multisalen og Hallen m.v. Som noget nyt introducerer vi nye priser for udlejning af vores lokaler på hverdage (mandag til torsdag) hvor lokalerne kan lejes med 33% rabat – se mere på www.kultursal.dk.
Som følge af COVID-19 har vi desværre været nødsaget til at aflyse halballet for 2020. I stedet inviterer vi til kæmpe jubilæumsfest lørdag den 18. september 2021 i anledning af at Sdr. Felding hallen fylder 50 år.
Musikken er allerede på plads, og det er lykkedes os at få lavet en aftale med BÅNDSALAT, som bl.a. har spillet på Fermaten og til Århus festuge med kæmpe succes. BÅNDSALAT tropper op med 2 dygtige sangere, et særdeles velspillende backingband og et timet og tilrettelagt lys- og lydproduktion, som ikke lader sig noget tilbage at ønske. Sdr. Feldings egen Mads Hye er er en af forsangerne i bandet – SÅ glæd jer.

Snart er en epoke slut og en ny starter op. Henning ”Halmand” Knudsen har sidste arbejdsdag i Hallen onsdag d. 30. september efter 21 år i spidsen for Sdr. Felding Hallen. Samtidig byder vi velkommen til Bruno Knudsen som allerede er startet op som Centerleder i Sdr. Felding hallen.

Kom og vær med når Hallen byder forretningsforbindelser og venner af hallen velkommen til en uformel reception fredag den 2. oktober 2020 fra kl. 14.00 til 17.00. Her vil vi officielt tage afsked med Henning og byde Bruno velkommen som Centerleder.
Mere information vil følge, slutter Nicolai Christensen.