Category Archives: Nyheder
Torben Chris stand-up tour 2027
LatterLIG
Stand-up tour 2027
Torben Chris har i årevis været garant for en meget vred, hårdtslående og logisk stemme i danskcomedy. Nu er han klar med sit fjerde onemanshow, der har fået titlenLatterLIG. LatterLIGer ikke et show forsarte sjæle. Det er et show, der tager pis på tidens mest selvhøjtideligetendenser, politisk korrekte absurditeter og alt det, vi andre der ikke er en del af de konstant krænkede keyboardkrigere på de sociale medier, går og tænker, men ikke tør sige højt.
Og selvfølgelig kommer Torben Chris forbi Dagmar Bio. Det sker 21. januar 2027 og DU kan allerede nu sikre dig en plads til showet lige HER!

Byens nemmeste aftensmad
I morgen til Halloween i Præsteskoven kan du for blot 35 kr. købe den dejligste gullaschsuppe fra Klods Hans. I år kan du toppe aftensmaden med en skøn æblekage – måske endda med varm kakao eller kaffe til ☕️ Det bliver såååå (u)hyggeligt! Så KOM op og se hvad vi har gang i.

En invitation til alle halloween skeptikere
BOOOH
En invitation til alle halloween skeptikere
På fredag går det løs! Det er d. 31/10 og det betyder:
HALLOWEEN
Og NEJ, det skal du i hvert fald ikke til… det er jo ikke noget for dig. For halloween er noget, man gør derovre i USA, og som vi fnyser lidt af, når vi møder det, fordi det var endnu et eksempel på amerikansk kulturimperialisme, som vi havde lige så meget brug for, som en høne har brug for en brandslukker.
Meeeen prøv lige at spørge et barn under 13 år. For deres generation er halloween en tradition præcis som fastelavn, Sankt Hans, jul og påske – altså på linje med traditioner, som har en tusindårig forankring i dansk kultur Det er ret vildt at tænke på! Så du er da nødt til at se hvad det er det kan… ikke?
Du vil jo i bund og grund heller ikke være sådan en tør kiks , der altid har nej-hatten, vel? Så nap en lun jakke på og gå op og se hvad vi har gang i når skoven åbner kl. 17.30. Inviter én du kender på nem aftensmad, for vi sælger den lækreste gullashsuppe og der er endda varm kaffe og kakao på kanden.
Vi kan fortælle, at der sidste år var hele 611 gæster i løbet af aftenen i alderen 1 til godt og vel 80 år!!
Vi tror det vil overraske dig at se både små børn, gamle mænd og alt der imellem grine over det “kick” det gir’ når man ser skoven i nye klæder
Nøj, hvor vi glæder os til at se DIG!
…fik vi nævnt, at det er GRATIS!
Kærlig hilsen
DagmarHalloween-teamet
Livshistorie i torsdags
Torsdag d. 23. oktober havde vi i Lokal Historisk Forening besøg af Niels Bjarne Frederiksen, der gav et spændende foredrag om sit liv.
Han blev født i 1950 på den gård som han og Ninna bor på i dag. Der kom 5 søskende til senere, pengene var måske ikke store, men der var da det der skulle bruges.
Der var køer på gården, som blev malket med hånd indtil der i 1954 blev investeret i malkemaskine. Og i 1955 blev der en købt traktor.
Der var ingen computere til at få tiden til at gå med dengang, så der blev leget meget udenfor med omegnens andre børn.

Han startede i skolen 1957 på den skole hvor der i dag er efterskole. Her gik han i de første 3 år, lærte dog kun noget i de første 2 år, da det kneb med kvalificerede lærere det 3 år.
I 1960 kom han i 4. klasse nede i byen på den nye centralskole og gik der til et stykke ind i 8. klasse, så havde han fået nok af skole. Efterfølgende kom han i lære på en møbelfabrik i Sdr. Felding, hvor lønnen var 50 kr. om ugen.
Han blev gift med Ninna i 1972 og de købte et hus på Mølholmvej. I 1976 overtog de gården ude på Vardevej, og hans forældre flyttede op i huset på Mølholmvej.
I 1978 byggede de stald til søer, men de måtte efter 10 år opgive at have grise, da Niels Bjarne havde store problemer med at få vejret i svinestalden. I stedet ombyggede de svinestaldene til kartoffelhus.

1 1997 lagde de om til økologisk drift. Og efterhånden drev de landbruget med kartofler og gulerødder., som blev solgt til Fælles Grønt Vest, som senere skiftede navn til Danorganic. Niels Bjarne fortalte at de aldrig fortrød at de omlagde til økologi, som de drev indtil for nogle år siden.
Det var et rigtigt interessant og spændende oplæg Niels Bjarne leverede – tusind tak for det og alle fulgte spændt med i fortællingen. Der var godt 100 der var mødt op.
Næste Livsfortælling er den 20. november, hvor Leon Vestergård Poulsen fortæller om de sidste 30 – 40 år af sit liv indtil nu.
Herning Børneteater Festival
Her kommer omsider den usminkede beretning om, hvordan de tre små grise (de svin) forsøgte at narre den rare og venlige ulv, og om hvordan de to grises uheldige endeligt og den tredje gris’ snu og udspekulerede facon lige siden har sat ulven i et meget dårligt lys.
En dukketeaterforestilling for børn OG voksne (5+).
Halloween på fredag
På fredag er det d. 31/10 og dermed HALLOWEEN ![]()
På Sdr. Felding skole står skoledagen bl.a. på halloween (u)hygge og efter skole vil en del børn sandsynligvis beholde udklædningen på og gå rundt i byen og “rasle”. Fra Dagmar Bio Halloween-holdet er der kommet disse 5 uskrevne Trick&Treat regler, som vi håber Sdr. Feldings borgere vil bakke op om. Trick&Treat minder fuldstændig om fastelavn, hvor børnene går fra dør til dør og banker på for at få slik. Tag godt imod dem og pas godt på hinanden! ![]()
Både børn og voksne er velkomne i Præsteskoven fredag aften, hvor Dagmar Halloween åbner op for en flot pyntet skov fra kl. 17.30-19.00. Fra kl. 19-20.30 bliver skoven “levende” ![]()
, når Sdr. Feldings Efterskoles elever og frivillige lokale træder ind som skræmmende artister.
Vi håber Sdr. Feldings borgere vil bakke op om både børnenes “rasle”-besøg og om Dagmar Halloween i Præsteskoven ![]()

Bogbyttehjørne i Det Gamle Bageri

Læserbrev fra Ulla Blok

Det må godt være grimt, bare det er hegnet ind!
Mange af os, der bor i Sdr Felding havde nok håbet på, at Herning Kommune ville gøre noget ved de forfaldne bygninger rundt omkring! Men ikke her midt i vores dejlige by – vi skal stadig se på bygninger, der falder sammen og grønt trådhegn. Forespørgsler til teknik og miljø med flere bliver besvaret med, at så længe det er hegnet ind, så må det gerne henligge, som det gør.
Jeg håber at et nyt byråd vil se med friske øjne på vores by – tænk hvis der kunne bygges senior boliger her, hvor der i dag står faldefærdige bygninger.
Indsendt af
Ulla Blok
Elkjærvej 2
7280 Sdr Felding
Opstillet for SF



