Livshistorie med Carl Otto Daniel

Så er det i eftermiddag kl. 16, at du kan komme på Plejecenter Engholm og høre Carl Otto Daniel fortælle sin livshistorie.

Lokalhistorisk Forening for Sdr. Felding, Sandet og Stakroge står bag arrangementet. Det er ganske gratis, og der er kaffe og te på kanden ☕

Højskoledag

Har du set vejrudsigten?

Har du set vejrudsigten? ❄️⛄️
Det er tid til at kontakte Kjær Byg Aps, hvis du vil være fri for at tænke på snerydning denne vinter…

Julehygge hos FasterOikos

Hyggelig JULENYHED

Fredag d. 29/11 inviterer Sdr. Felding Borgerforening til julemandsvækning og tændning af juletræet hos DagliBrugsen Sdr. Felding.

Vi mødes på p-pladsen 18.30, hvor Borgerforeningen sælger varm kakao med skumfiduser/flødeskum, kaffe og muffins ☕ Vi vækker julemanden, og hvem ved …måske er der lidt sødt til alle søde børn!?  (venligst sponseret af DagliBrugsen Sdr. Felding)

Den hyggelige foregår på Black Friday, hvor Dagli’Brugsen Sdr. Felding kører timetilbud, så du har rig mulighed for at kombinere den hyggelige julemandsvækning med afhentning af alle de gode tilbud 

Søndagscafé

Søndag d. 17/11 var der endnu engang Søndagcafé hos Ældresagen Aaskov. Denne gang var der besøg af Folk Lovers, som består af ægteparret Hanne og Niels-Jørgen Hvidberg. Parret spiller irske/skotsk folkemusik. De oversætter de engelsksprogede sange til dansk og spiller en skøn vifte af iørefaldende, livlige og lystige sange. Til søndagens koncert blev der udleveret sanghæfter, så publikum kunne synge med på omkvædet. Der var stor sangglæde, fordi det var så lystige og morsomme sange.

Ugens billardresultater

Så fik hold 1 endelig en sejr på udebane mod Sdr. Omme.
Alle 3 hold var i kamp i denne uge, hvor det blev til 2 sejre og 1 nederlag, så en ret fornuftig uge.

Hold 1 spillede som sagt ude mod Sdr. Omme og vandt med 6 – 2. Ulrik Mikkelsen vandt med 400 mod 324 og et snit på 19.04, Leif Simonsen vandt med 400 mod 392 og et snit på 12.12, Carsten Ramsing vandt med 300 mod 182 og et snit på 15.78 og Henning Knudsen tabte med 180 mod 300 og et snit på 6.92.

Hold 2 spillede ude mod Skarrild 1 og tabte med 5 – 3. Ole Pedersen vandt med 300 mod 176 og et snit på 9.37, Per Madsen spillede uafgjort 300 mod 300 og et snit på 12.50, Kurt Eg tabte med 194 mod 300 og et snit på 11.41 og Morten Olsen tabte med 286 mod 300 og et snit på 8.17.

Hold 3 spillede ude mod Skibbild 1 og vandt med 6 – 2. Lars Marinussen spillede sin livs kamp og vandt med 200 mod 40 og et snit på 20.00: virkelig flot kamp af Lars! Jens Ove Larsen vandt med 200 mod 140 og et snit på 6.66, Palle Bøjgård vandt med 200 mod 186 og et snit på 6.45 og Lucas Mariunussen tabte med 148 mod 200 og et snit på 3.14.

Indlæg indsendt af Henning Knudsen, Sdr Felding billardklub

Julehygge hos Crea Lundsgaard

Lørdag d. 16. og søndag d. 17. november åbner Crea Lundsgaard dørene kl. 10-16 til 2 dejlige julehyggedage.

Kom i ægte julestemning. På gården er der masser af julevarer, kalenderlys, adventsdekorationer og meget, meget mere.
Der kan købes gløgg, æbleskiver, slush ice og popcorn og i teltet er der kræmmere, der sælger skønne ting og sager.
Julemanden kommer forbi begge formiddage, og kl. 13.30 søndag kan du høre Borris koret sprede juleglæde med masser af julesange.
Der er nisseløb for børn og i stalden kan du klappe dyrene og se malkerobotten arbejde.

Besøg julehygge arrangementet helt gratis – ALLE er velkomne!

Flotte præstationer ved hjemmestævnet

Flotte præstationer af lokale badmintonspillere ved hjemmestævne

Badmintonsæsonen 24/25 er for alvor skudt i gang. Og det går rigtig godt i ungdomsafdelingen, hvor der er kommet rigtig mange nye spillere til.

Velkommen i Dagli’Stuen

Tjek liiiige videoen her! Den seneste tid har Bruno og en flok håndværkere knoklet for at få troldtekt monteret i kultursalen “Dagli’Stuen” i Det Legende Hus. Et ønske der har stået højt på hallens ønskeseddel længe, og som både gør det visuelle indtryk af rummet bedre, men i den grad også ændrer akustikken i salen!

Kæmpe ✔️ ved den ret omfattende opgave  Det Legende Hus siger TAK til håndværkerne for godt samarbejde.