Category Archives: Nyheder

Herning Børneteater Festival

Øj, øj, øj… nu kan du igen komme til helt gratis teater i Det Legende Hus i Sdr. Felding! Denne gang til Herning Børneteaterfestival kommer “De Røde Heste” forbi Sdr. Felding og spiller stykket “Den Sandfærdige Beretning Om De 3 Små Grise”

 Den Sandfærdige Beretning om de 3 Små Grise 

Her kommer omsider den usminkede beretning om, hvordan de tre små grise (de svin) forsøgte at narre den rare og venlige ulv, og om hvordan de to grises uheldige endeligt og den tredje gris’ snu og udspekulerede facon lige siden har sat ulven i et meget dårligt lys. 

En dukketeaterforestilling for børn OG voksne (5+).

GLÆD DIG! Det bliver sååå hyggeligt – og i dagens anledning er cafeen i Det Legende Hus selvfølgelig ÅBEN!

Halloween på fredag

På fredag er det d. 31/10 og dermed HALLOWEEN 

På Sdr. Felding skole står skoledagen bl.a. på halloween (u)hygge og efter skole vil en del børn sandsynligvis beholde udklædningen på og gå rundt i byen og “rasle”. Fra Dagmar Bio Halloween-holdet er der kommet disse 5 uskrevne Trick&Treat regler, som vi håber Sdr. Feldings borgere vil bakke op om. Trick&Treat minder fuldstændig om fastelavn, hvor børnene går fra dør til dør og banker på for at få slik. Tag godt imod dem og pas godt på hinanden! 

Både børn og voksne er velkomne i Præsteskoven fredag aften, hvor Dagmar Halloween åbner op for en flot pyntet skov fra kl. 17.30-19.00. Fra kl. 19-20.30 bliver skoven “levende” , når Sdr. Feldings Efterskoles elever og frivillige lokale træder ind som skræmmende artister.

Vi håber Sdr. Feldings borgere vil bakke op om både børnenes “rasle”-besøg og om Dagmar Halloween i Præsteskoven 

Sidste chance for at søge fonden er i dag, søndag

Bogbyttehjørne i Det Gamle Bageri

Det Gamle Bageri skriver:

VI UDVIDER og rykker ….
…. Bog bytte hjørnet – og du skal ind af fordøren næste gang du kigger forbi og bytter, nupper eller stiller en bog

Fra uge 45

ugentlige FASTE åbningstider for bog bytte hjørnet!:
TORSDAGE fra 10-11. og fra 15-16
God læselyst

 

Læserbrev fra Ulla Blok

Det må godt være grimt, bare det er hegnet ind!

Mange af os, der bor i Sdr Felding havde nok håbet på, at Herning Kommune ville gøre noget ved de forfaldne bygninger rundt omkring! Men ikke her midt i vores dejlige by – vi skal stadig se på bygninger, der falder sammen og grønt trådhegn. Forespørgsler til teknik og miljø med flere bliver besvaret med, at så længe det er hegnet ind, så må det gerne henligge, som det gør.

Jeg håber at et nyt byråd vil se med friske øjne på vores by – tænk hvis der kunne bygges senior boliger her, hvor der i dag står faldefærdige bygninger.

Indsendt af
Ulla Blok
Elkjærvej 2
7280 Sdr Felding
Opstillet for SF

Ses vi i eftermiddag?

Kom om i Missionshuset i morgen aften

I morgen aften, torsdag, kan du komme til et sjovt arrangement i Missionshuset helt gratis. Hvis du ikke har bestilt mad, så kan du blot møde op til musical med den 2,85 meter høje kæmpe. Musicallen starter 18.30.

Vi seeees ‍♀️

Så cykler vi igen!

 

SFGIFs indoor cycling hold er i fuld gang igen. Du kan spinne ALLE ugens hverdage – og holdene er en del af motionscenter-abonnementet.

Hop ind på https://www.sfgif.dk/sportsgrene/indoor-cycling og haps en plads på et af holdene.
Er du ny, så hjælper vi dig selvfølgelig godt i gang. Bare medbring drikkedunk og måske et lille håndklæde, for vi kommer til at svede  

HUSK foredrag i aften

Forædlingen af mennesket – før og nu
ved zoofysiolog Tobias Wang
SÅ er det i aften kl. 18.45, at du igen kan deltage i et helt gratis, spændende foredrag i Dagmar Bio.

Hør om hvorledes den spirende biologiske videnskab i starten af 1900-tallet kom til at spille en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik.
”Er det et problem for menneskets fremtid at alle mennesker, selv dem med fysiske og mentale handicap, får børn?” Sådanne spørgsmål spillede en vigtig rolle i samfundsdebatten i begyndelsen af 1900-tallet.
 
I dag er spørgsmålet: ”Bør vi i dag omfavne den moderne genetiks enorme potentiale og anvende genredigering klogt?” Hør om hvordan nutidens enorme landvindinger inden for genterapi og genetiske tests skaber etiske dilemmaer som flere og flere af os vil stifte bekendtskab med når vi bliver syge, når vi er pårørende og når vi får børn eller fravælger at få dem.
 
Foredraget er en ”her og nu-begivenhed” som du kun kan opleve hvis du møder op – det bliver ikke tilgængeligt på nettet. Det faglige niveau er højt og som deltager bliver du udfordret, men alle kan få udbytte af foredraget. Det bliver transmitteret direkte fra Århus Universitet. Der vil være en pause på 20 minutter. Du kan stille spørgsmål via SMS og de vil blive forsøgt besvaret de sidste 15 minutter.
 
Tid: tirsdag den 21. oktober 2025, kl. 18:45–21:00
Billetter: Mød op i god tid – pladsreservation ikke mulig
Entré: Gratis

Foreningen Ålandets Venner lanceres!

Nu inviterer Ålandets Venner alle til at være en del af denne lokale frivillige forening, der samler grønne organisationer, lodsejere, ildsjæle, landmænd, forskere og borgere om en fælles vision.

Foreningens primære formål er naturgenopretning af Skjern Å og den mange, mange tilløb. Visionen omfatter etableringen af sammenhængende grønne naturkorridorer gennem Jylland, til gavn for både mennesker, dyr og planter.

Afslutningen på denne indsats, som vil spænde over årtier, er et selvforvaltende økosystem. I denne grønne omstilling vil vi samtidig fremme samfundsmæssige synergieffekter, for eksempel natur- og kulturhistorisk formidling, øget offentlig adgang og bedre muligheder for rekreativ udfoldelse. For os er naturen ikke bare noget man besøger, men et sted vi tager ansvar og drager omsorg for. Vi ønsker en natur, der beskyttes og benyttes af mennesker i fællesskab.

Ålandet er ikke et lukket naturreservat, men et åbent landskab, hvor natur og samfund udvikler sig sammen. Ålandets Venner inddrager lokale landbrugere og lodsejere aktivt i genopretningsarbejdet. Det handler ikke kun om at forbedre naturens tilstand. Det handler om at gentænke samspillet mellem vand, jord og mennesker i en tid med klimaforandringer, biodiversitetskrise og behov for nye vækstmuligheder, uden for de store byer. Projektet rummer et stort potentiale for sociale goder som rekreativ turisme, øget livskvalitet og forbedret folkesundhed.

Vi håber at du vil være med!
KUN 130 PLADSER, HUSK AT BESTILLE! 

PROGRAM:
19.00: Velkomst
19.15: Visonen for Ålandets Venner, v. Michael Beck-Hansen
20.15: Kaffe, kage, spørgsmål og snak i Dagmarbaren.
21.00: Valg af 4 personer til foreningens repræsentantskab.
21.30: Spørgsmål fra lokalet.
22.00: Tak for i aften!