Category Archives: Nyheder
Offentlig transport
Mon du har modtaget denne i din e-Boks? Så har du nu alletiders mulighed for at give din mening til kende omkring den offentlige transport til og fra Sdr. Felding. I et af de sidste dele af spørgeskemaet kan du tilføje dine egne kommentarer. Derudover kan du vælge at kommentere OPSLAG på Sdrfelding.dks facebook side.

Elkjær Plantage
Vidste du, at vi har en hyggeligt og fin skov lige i kanten af Sdr. Felding by, som du er velkommen til at vandre i, plukke bær
og samle svampe
til eget forbrug?
Og skoven har lige fået en opgradering: I Elkjær Plantage har Sdr. Felding Jagtforening lagt kræfter i, at du fremover kan få en ekstra god naturoplevelse.
På de to vandreruter på henholdsvis 1,3 og 2,1 km er der opstillet nye informationsskilte og 2 helt nye skydetårne, hvorfra du kan sidde og nyde udsigten over heden. For når der ikke er jagt, så er du nemlig velkommen til at kravle op i tårnene og sidde i fred og ro og måske i skumringen få øje på en grævling
eller uglen
Projektet er støttet af Spar Nord Fonden og Friluftsrådet.
Sdr. Felding Jagtforening siger stort TAK til de to fonde og til Herning Kommune for godt samarbejde.
Arbejdsdag på stadion

Har du mon tid til at hjælpe med klargøring af stadion og klubhus lørdag d. 17. maj kl. 9.30?
Åfestival lejer klubhuset af os, og derfor vil vi gerne aflevere et pænt rent hus/område til dem. Vi sørger selvfølgelig for at have grej klar til du kommer og vi går aldrig ned på forplejning. Derfor skal du melde dig til hos Susan på 30221436, hvis du kan hjælpe til et par timer eller 3.
Kom så Sdr. Felding – lad os vise, at vi står sammen!
Farvel til Færgebo
Nedrivningen af gamle Færgebo er i fuld gang. Huset har gjort det godt, flere familier har levet et liv i de rammer og huset er en del af byens historie, men huset har simpelthen i for dårlig stand. Så nu rives det nænsomt ned og siger tak for det der var.
Halmhuset
Torsdag d. 3. april holdt Halmhuset generalforsamling. Du kan her læse Formandens beretning 2025






____________________________________


