Category Archives: Nyheder

Kom&Syng med Henning Busted

Ingen noder, ingen forpligtelser, uanset erfaring og alder – bare kom og syng med os
Vi har lææænge ønsket os et fællessangsarrangement i Dagmar, men det skulle “spille max!”. Sådan et arrangement har vi nu strikket sammen til dig:
Den enormt erfarne korleder Henning Busted Music leder os igennem en underholdende og inspirerende eftermiddag med sange fra den danske sangskat og enkelte workshopnumre.

Vi starter kl. 14 og synger til kl. ca. 15.30. Undervejs i arrangementet vil der være indlagt en lille pause, hvor der er kaffe ☕og kage i Dagmar Baren.
Henning Busted er en dynamisk og karismatisk korleder og uddannet i rytmisk korledelse fra musikkonservatoriet. Han er kendt for sine underholdende og inspirerende workshops, hvor han formår at skabe en energisk og engagerende atmosfære. Med sin passion for musik og evne til at motivere og begejstre sine deltagere, har Henning opnået anerkendelse i korverdenen. Hans workshops er ikke kun lærerige, men også fyldt med glæde og fællesskab, hvilket gør dem til en oplevelse for deltagerne.

Vi glæææder os helt vildt til at synge med DIG!

Så er det i aften…

at der er generalforsamling i Lokalhistorisk Forening. Vel mødt!

En hjertelig tak fra Bodil Olesens familie

Kvinder & Golf

Kære piger – her har I muligheden for at komme i gang med golf og samtidig få en gruppe nye golfveninder, der lige som dig er helt nye i golfens verden.

SMS hos Engholms Venner

SMS/Stærk Madsen og Simonsen besøgte tirsdag eftermiddag Engholm Centret til en hyggelig musik-eftermiddag. Omkring 85 glade gæster sad klar til at høre skøn musik og hygge med kaffe, boller og lagkage. TAK til Engholms Venner for at arrangere.

Sidste tilmelding i dag!


Så er det i dag der er sidste tilmelding til en skøn eftermiddag med god musik:

SMS/Stærk Madsen og Simonsen kommer på Engholm Centret til en hyggelig musik-eftermiddag tirsdag d. 18. februar kl. 14.30 – 17.30.

Kom til koncert og nyd kaffe, boller og lagkage for i alt 80 kr. Entré betales ved indgangen. Tilmelding til Anne Marie på mobil 24480131 senest d. 12. februar.

Alle er velkomne – Vi glæder os til at se jer!

Med venlig hilsen
Engholms Venner

De gjorde det igen i denne uge!

…altså tog 3 sejre

Igen en rigtig god uge, hvor alle 3 billardhold var i kamp og hvor det igen blev til 3 sejre. Klubben har ikke tabt en kamp i 2025!

Hold 1 spillede ude mod Videbæk 1 og vandt med 6 – 2. Leif Simonsen tabte med 184 mod 400 og et snit på 14.15, Henning Knudsen vandt med 400 mod 286 og et snit på 18.18, Carsten Ramsing vandt med 300 mod 162 og et snit på 27.27 og Guf vandt med 300 mod 290 og et snit på 8.82.

Hold 2 spillede ude mod Spjald 2 og vandt med 8 – 0. Per Madsen vandt med 300 mod 286 og et snit på 12.50, Hans J. Frandsen vandt med 300 mod 248 og et snit på 9.09, Morten Olsen vandt med 300 mod 118 og et snit på 15.00 og Ole Pedersen vandt med 300 mod 154 og et snit på 7.50.

Hold 3 spillede hjemme mod Grønbjerg 3 og vandt med 5 – 3. Lars Marinussen vandt med 200 mod 160 og et snit på 8.33, Palle Bøjgård vandt med 200 mod 172 og et snit på 5.71, Mogens Førrisdahl spillede uafgjort 200 mod 200 og et snit på 5.55 og Lucas Marinussen tabte med 156 mod 200 og et snit på 3.59.

I næste uge er der vinterferie og turnerings-fri. Med den her start på året, er det en velfortjent ferie, hvor der så kan trænes.

Indsendt af Henning Knudsen, Sdr. Felding Billardklub

Broen er sikker

Ej, men se nu lige så fint det er blevet.

Et stort ønske er gået i opfyldelse: der er kommet net på den fine bro fra campingpladsen. Det dur! Nu kan både fodgængere og cyklister meget lettere komme over broen uden at glide.

Tak til Herning Kommune som har reageret på opfordringer indsendt via https://www.herning.dk/borger/trafik-og-veje/giv-et-praj

Aflysning hos Sønder Felding Kirke