Category Archives: Nyheder

Børneteaterfestival

Øj, øj, øj… I morgen kan du igen komme til helt gratis teater i Det Legende Hus! Denne gang til Herrning Børneteaterfestival kommer det dansk-tjekkiske dukketeater Svanen forbi Sdr. Felding og spiller stykket “Svinedrengen”.

Svinedrengen er en dukketeater forestilling for hele familien (fra 3-99 år), om den fattige prins der vil giftes med kejserens datter, og som derfor begiver sig afsted til kejserens slot, medbringende to skønne gaver, for at fri til prinsessen og hvordan det går, tja…. det må man se forestillingen for at finde ud af.
Pressen skrev: “Den tjekkisk fødte Patricie Homolová har lavet scenografi og dukker med sjov og farveglad stilisering og Kim Westi er en fortræffelig formidler af historien om den fattige men gifte lystne prins”.
GLÆD DIG! Det bliver sååå hyggeligt.

Moneymum VIP hos Faster Oikos

“Moneymum” – 4. nov. kl. 17.00-20.00
– for alle 17-30 årige

Er du mellem 17-30 år? Så inviterer FasterOikos igen til et eksklusivt VIP ARRANGEMENT i Aktivitetshuset, Astrup, hvor temaet denne gang er: Investering og hverdagsøkonomi.

Vi byder på pizza, lækre mocktails og foredrag fra Knaplund Destilleri og et super relevant foredrag om alt det, du skal vide om investering- og hverdagsøkonomi – præsenteret af Danmarks helt egen økonomi-guru, Pernille “Moneymum” Oldgaard.

Pris?
Det hele er 100% GRATIS! What’s not to like?
Hvis du er heldig, får du samtidig Pernilles bestseller ”Overblik” med hjem.

Tilmelding:
Der er begrænset antal pladser. Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet på tilmeld@faster.dk og senest fredag den 1. november.

Alle 17-30 årige er velkomne, så send din tilmelding hurtigst muligt, hvis du vil sikre dig en plads.
Det var en mega god aften sidste gang!

Har du spørgsmål? Andreas er din go-to på aj@faster.dk eller tlf. 96 48 70 14.

Det her bliver en aften, du ikke vil gå glip af! Så håber vi ses!

Følg gerne med på vores sociale medier.

—————————————–

Hvem er Pernille?
Pernille “Moneymum” Oldgaard er økonomisk rådgiver, Instagram-influencer og forfatter. Hun har over 75.000 følgere og hjælper dagligt folk med at få styr på deres økonomi. Hendes bestseller “Overblik” er en must-read for alle, der vil have styr på hverdagsøkonomien.

 

HUSK tilmelding til Second Hand Marked

Er du frisk på at sælge dine skønne second hand sager? Så meld dig til Second Hand Marked i Det Legende Hus NU!

50 år(?) gammelt ur takker af

I Det Legende Hus har halmand Bruno måttet tage en tung, men nødvendig beslutning: hallets ur, som sandsynligvis er lige så gammel som hallen, ville være for dyr at reparere, så der er i dag blevet monteret et nyt og tidssvarende.

Husker du mon noget om hvornår det gamle ur blev monteret? Og af hvem? Så meld gerne ind på sms til 40717200 eller mail@sdrfelding.dk

Bruno fortæller, at pæren i det gamle ur er en pære, som de der sad i en VW boble fra start 70’erne. Vildt, ikke?

Ses vi til foredrag i aften?

Foredrag med Charlotte Rørth
Hvad gør man, når man har mødt Jesus?
Glæd dig til et spændende foredrag, hvor Charlotte Rørth vil fortælle sin historie om, hvordan hun hverken var religiøst eller spirituelt søgende, dengang Jesus viste sig for hende i sakristiet til La Sacra Capilla de El Salvador i byen Úbeda i Spanien.
 
Hvad skete der, da hun kom hjem? Kunne hun passe sit job? Hvorfor tabte hun sig næsten 20 kilo? Skulle hun nu gå i kloster? Ville folkekirken have hende?
 
Foredraget vil bygge på bestselleren solgt i seks lande “Jeg mødte Jesus – Bekendelser fra en modvillig troende” og den milde opfølger “Gud, du er jo lige her – Sådan lever jeg med min tro”, samt på de mange tusinde henvendelser hun siden har modtaget fra andre med lignende oplevelser. I denne forbindelse vil Charlotte netop påpege, hvordan forskning viser, at religiøse erfaringer slet ikke er så usædvanlige, som mange tror. Derfor vil hun også stille spørgsmålet: Hvordan skal vi så leve med denne viden i fællesskab?
 
Foredraget koster 50 kr. inkl. kaffe, som betales ved døren.

Halloween

På torsdag er det d. 31/10 og dermed halloween.

På Sdr. Felding skole står skoledagen bl.a. på halloween (u)hygge og efter skole vil en del børn sandsynligvis beholde udklædningen på og gå rundt i byen og “rasle”. Fra Dagmar Halloween-holdet er der kommet disse 5 uskrevne Trick&Treat regler, som vi håber Sdr. Feldings borgere vil bakke op om.  Trick&Treat minder fuldstændig om fastelavn, hvor børnene går fra dør til dør og banker på for at få slik. Tag godt imod dem og pas godt på hinanden!

Både børn og voksne er velkomne i Præsteskoven torsdag aften, hvor Dagmar Halloween åbner op for en flot pyntet skov fra kl. 18-19. Fra kl. 19-20.30 bliver skoven “levende”, når Sdr. Feldings Efterskoles elever og frivillige lokale træder ind som skræmmende artister.

Vi håber Sdr. Feldings borgere vil bakke op om både børnenes “rasle”-besøg og om Dagmar Halloween i Præsteskoven.

Badmintonstævne

SF GIF badmintonafdeling holder badmintonstævne

✔️lørdag den 2/11 kl. 8-19.30
✔️søndag den 3/11 kl. 8-17.30
Der er tilmeldt 140 spillere , heraf er de 19 fra SF GIF 
Der vil blive afviklet ca. 350 kampe over de 2 dage. Og DU er sååå velkommen til at kigge forbi og støtte alle vores dygtige spillere.

Caféen er åben, så der er også mulighed for at købe mad, drikke og snoller ☕

 

Ugens billardresultater

Denne uges resultater var der ikke meget at skrive om. Alle 3 hold var i kamp, og det blev kun til 1 sølle point som hold 3 var mestre for.

Hold 1 spillede ude mod Troldhede og tabte med 6 – 2. Per Madsen vandt med 300 mod 226 og et snit på 9.37, Henning Knudsen tabte med 234 mod 400 og et snit på 11.14, Kurt Eg tabte med 330 mod 400 og et snit på 11.00 og Guf tabte med 176 mod 300 og et snit på 6.51.

Halloween

Boooh… SÅ er det lige om snart, at du kan få et godt GYS! På torsdag er det halloween, og Dagmar Halloween er igen at finde i Præsteskoven.

Fra kl. 18-19 er der mørkt og du kan se den flotte oppyntning i skoven i fred og ro.
Mellem 19.00 og 20.30 er skoven LEVENDE, skræmmende og uhyggeligt!

På den anden side af skoven, ved Halmhuset, venter der gratis popcorn fra Dagmar Bio + en bod fyldt med gullaschsuppe, øl, sodavand, varm kakao, kaffe og lidt søde sager. Det er gratis at besøge Dagmar Halloween, men vi bliver rigtig glade, hvis du bakker os op ved at købe lidt i boden.

Glæd dig: Det er skiiide skægt og ALLE aldre kan deltage. Halloween er ikke kun for børn. Det er også for dig der elsker gak og løjer, et sug i maven eller som bare gerne vil støtte lokale initiativer. Så kom bar’ do!

Skovdal OpenByNight


Kom til OpenByNight hos Skovdal i Skarrild

Butikken fejrer 20 års jubilæum og derfor er der 20 % rabat på hele handlen (gælder ikke varer hos eksterne udstillere). Oplev den helt specielle aftenstemning med spillemandsmusik fra Sdr. Felding folkedans og mød de mange udstillere.

Køb aftensmaden hos Blåhøj pølsevogn, nyd bålet ved Kibæk spejderne, smag et krus æblegløgg eller en af de mange andre smagsprøver og prøv aktiviteter ved udstillerne:
Grauballe special øl, Nybro æblemost, Aloe Vera, Elleby haandverk, Anns hudpleje, Hveddegård Bondegårdsis.

For børnene er der kreativt værksted, udendørs “løb” med poster og en konkurrence.

Gratis entré, alle er velkomne!