Skal vi have et digitalt infoskilt i Sdr. Felding?

Modtaget fra Dagli´Brugsen ved Lars Svane
Vi har i Dagli’Brugsen haft besøg af et firma, som opsætter digitale infoskilte. De tilbyder et projekt, som på rimelig billig vis gør det muligt, at få et digitalt infoskilt centralt placeret i Sønder Felding.
Firmaet står for projektering, planlægning, etablering og vedligeholdelse af skiltet. Skiltet koster ca. 250.000 kr., men den pris bringes ned ved at udnytte kommunal tilskudsordning. Skiltet leases for 60 måneder.
Går alt op i en højere enhed og lykkedes det at få del i alle puljemidlerne tilbagestår en ”restbetaling” på ….

 

ca. 4000 kr. + moms pr. måned. Disse midler skal findes her i Sønder Felding for at realisere projektet.

På skiltet er plads til 15 lokale budskaber af 10 sekunders varighed. Budskaberne kunne f.eks. sælges til lokale foreninger og erhverv – f.eks. 8 budskaber á 500 kr. + moms. Det væsentlige er, at den månedlige omkostning nok svarer meget godt til, hvad det vil koste os her i Sønder Felding, hvis vi skal have en sådant skilt stående.

Det er op til os her i Sønder Felding, om vi er villige til at betale de nævnte omkostninger.