Sdr. Felding Camping & hytteby

Onsdag aften afholdt Sdr. Felding Camping & hytteby generalforsamling på Klods Hans. Du kan læse referatet her!
Håbet var at finde et par nye bestyrelsesmedlemmer. Desværre lykkedes det ikke på generalforsamlingen, og derfor opfordrer bestyrelsen, som pt. består af 4 medlemmer, DIG til at overveje om ikke det var en bestyrelsespost, der kunne være spændende.

Pladsen er veldrevet, velplejet og tingene glider stille og roligt. Det er en skøn oase op ad Skjern Å.
Sdr. Felding Camping & Hytteby er historien om vores lille lokalsamfund, som brændende ønskede sig en campingplads. Borgerne i Sdr. Felding stod sammen, købte aktier i projektet og siden 1992 har man kunnet campere midt i Sdr. Felding By. Derfor er der også en solid lokal opbakning omkring pladsen.
Bestyrelsen medvirker til, at pladsen drives økonomisk ansvarligt, og frivillige hjælpes ad med at få udført praktisk arbejde, rengøring og udlejning.
Den nuværende bestyrelse vil gerne fortælle mere om camping og hyttebyen. Formand Knud Erik Jensen kan altid kontaktes på tlf. 21934128.

Generalforsamling 2024