Generalforsamling i Lokalhistorisk Forening

Lokalhistorisk Forening afholdte generalforsamling torsdag 22.02.2024

Der var et pænt fremmøde til generalforsamlingen, som blev afholdt på Engholm. Læs hele beretningen her.

I formandsberetningen kom Mogens Nielsen ind på foreningens aktiviteter igennem året. Der har været afholdt 6 foredrags eftermiddage med stor tilslutning til dem alle sammen. To af foredragene har været afholdt i henholdsvis Stakroge og Sandet. Og ellers kan nævnes, at vi har haft problemer med at låse et gammel arkiv/pengeskab op, men det kunne Inger Ramsing heldigvis hjælpe med til, da hun havde skrevet skabets kode op dengang hun var med foreningens bestyrelse, og Leif Jørgensen kunne også give en hånd med, så vi fik det endelig lukket op.

Vi har også fået skiltning uden for Engholm, samt i elevatoren, så det nu er nemmere at finde os oven på plejehjemmet.

Regnskabet viste et overskud på 56.293 Kr. som især skyldes donation fra Gadelys penge på 50.000 Kr. og donation af det solgte spejderhus på 5.000 Kr.

Ved bestyrelsesvalget, havde Leif Nielsen, besluttet at stoppe og i hans sted blev Svend Erik Kjær valgt.

Efter generalforsamling blev der vist filmklip fra de 6 foredrag der havde været i løbet af det sidste år.

Sonja Thomsen sluttede aftenen af med harmonikamusik og sang og det gjorde hun rigtig godt, tusind tak for det Sonja.

Indlæg indsendt af bestyrelsen for Lokalhistorisk Forening