Ændringer omkring Dagmar Bio


Dagmar Bios Biografklub har indtil nu været drevet som en forening med egen bestyrelse og vedtægter.

Fremover lægges op til at drive Huset Dagmar Bio som én virksomhed med fælles økonomi. Det vil give nogle økonomiske fordele.

Det forslås, at nedlægge biografklubben som forening og fremover drive den ved et biografudvalg, ligesom koncertdelen i Dagmar Bio drives af koncertudvalget. Det daglige samarbejde om alle aktiviteter i Dagmar Bio vil hermed blive styrket.

Derfor vil generalforsamlingen torsdag den 18. april blive afviklet som 2 generalforsamlinger og indeholde forslag om nedlæggelse af Biografklubben som forening.

Man vil fortsat skulle være medlem af Biografklubben for at kunne se film, og i det hele taget vil man som biografgæst ikke mærke nogen forskel efter disse ændringer.