Succesfuld hoppeland i Det Legende Hus

Der var fuld gas på legen søndag, da hele 183 børn havde taget deres voksne med til hoppeland i Det Legende Hus. Marie Louise Achermann Rindom fra SF GIFs gymnastikafdeling fortæller, at dagen var en stor succes. Der var rigtig god stemning, både blandt børn og voksne. DH Fun solgte en masse slushice, popcorn og bacon chips, og hallens café havde travlt med at tilberede mad og sælge kaffe og kage. Fra SF GIF skal lyde en stor tak for den flotte opbakning til arrangementet!