Svampetur

Tag med på svampetur med kyndig vejledning af biolog og professor Einar Eg Nielsen. Einar er ivrig svampesamler af både spisesvampe og de mere specielle. Og så er Einar opvokset i Sdr. Felding, og kender de lokale skovbunde.

Vi starter kl. 10, søndag d. 29/9, i Dagmar Bios biografsal, hvor Einar vil fortælle om, hvad du kan finde i skovbunden. Du lærer, hvilke svampe der er gode spisesvampe og deres typiske levesteder. Efter introduktionen finder deltagerne selv ud til de lokale skove, hvor der samles svampe i en times tid. Efterfølgende mødes vi igen i Dagmar, hvor Einar kan guide dig, hvis du er i tvivl om, hvilke svampe du har fundet.

Dagen sluttes af med en herlig svampesuppe, leveret af Restaurant Klods Hans. Suppen er inkluderet i prisen.

Husk godt fodtøj og en kniv + kurv til svampe – ikke en plasticpose, da svampene ødelægges i en lukket pose.

Køb billet HER!