Sdr. Felding Elforsynings-Fond

Mandag 6. maj 2024 var det Legende Hus rammen om uddeling af midler fra Sdr. Felding Elforsynings-Fond.

Der blev i alt uddelt kr. 170.000

Mødet blev holdt i hallens Cafe, hvor der blev serveret øl, sodavand, vin og kaffe + snacks.

Formand Leif Kjær bød velkommen og stod for uddelingen sammen med kasserer Henning Pedersen.
Leif Kjær fortalte,  at der var indkommet 14 ansøgninger. Det har været muligt at honorere de 7 af ansøgningerne. Leif Kjær orienterede om, at jf. Sdr. Feldings Elforsynings Fond vedtægter, så skal bestyrelsen ved uddeling navnlig lægge vægt på, at støtte kommer så bred en kreds som muligt til gode, og at et støttetilsagn kan medvirke til at fastholde, forny eller udbygge initiativer og aktiviteter til gavn for førnævnte lokalsamfund.

Der blev uddelt penge til 7 projekter således:

  1. SFO-Støttegruppe kr. 10.000 til indkøb til kæpheste + tilbehør.
  2. Søndagscafeen i Sdr. Felding kr. 15.000 til underholdning, foredrag m.v.
  3. Felding MC kr. 15.000 tilskud til renovering af facade.
  4. MC Farmers kr. 15.000 tilskud til udskiftning af vinduer m.v.
  5. Felding Skole og Børneunivers kr. 50.000 tilskud til legetårn m.v.
  6. Indre Mission Sdr. Felding kr. 15.000 tilskud til nye gulve.
  7. Felding Hallen kr.50.000 tilskud til kroket og petanqbane.