Naturvandring ved Svanholm Sø

Torsdag d. 29. august kl. 17-19 kan du komme med Herning Kommune på naturvandring ved Svanholm Sø.

Kom og hør om naturen ved Sdr. Felding, når vores guide tager dig med ud på en 1,8 km lang vandretur rundt om Svanholm Sø.
Turen foregår på stier, og hvis det lige har regnet, kan der godt være vådt og lidt mudret. Men har du godt fodtøj på, er der intet problem 
Naturvandringen er en del af vores arbejde med en ny naturpolitik for Herning Kommune.
Derfor vil vi spørge lidt ind til din holdning til naturen i Herning Kommune.
Du bestemmer selv, hvor meget du vil deltage, eller om du blot er med for vandringens skyld.
Efter gåturen vil der være en forfriskning og mulighed for at snakke om naturen med politikere fra Miljø, Infrastruktur og Naturudvalget, som også deltager på dagen.

Vel mødt!