Fællessang i Brugsens Have

Torsdag aften var der Fællessang med Sebastian Hahn og Sofia Rokkjær i Brugsens have. En tradition, som Borgerforeningen står bag.

Carita fra Sdr. Felding Borgerforening bød velkommen til musikere og til alle de fremmødte. Sofia Rokkjær spillede i Sdr. Felding for første gang, mens Sebastian tidligere har været en del af Fællessang i Sdr. Felding. 

Aaskov Rideklub stod for salg af pølser, brød og drikkevarer.

Der var rigtig mange der spiste aftensmad i haven, på deres medbragte tæpper og stole. Vejret var helt perfekt til socialt samvær, udendørs sang og musik. Sofia og Sebastian havde mange sange fra kendte kunstner med ,som blev omdelt og der var rigtig stor sangglæde. Sofia og Sebastian sang også et par sange fra deres eget album. 

Sdr. Felding Borgerforening betegner aftenen som en stor succes: Formand Dorthe Viborg udtaler: “Med et sted mellem 120 og 140 gæster kan vi kun være tilfredse – det er mega godt! Vi blev enige om at booke dem igen til 2025, så vi forventer at gentage successen 7. august 2025”. 

Fotos: Grethe Kamstrup & Carita Damgaard Jensen